Forside Generelle nyheder Findes i mange danske hjem: Nu sender ekspert kraftig advarsel

Findes i mange danske hjem: Nu sender ekspert kraftig advarsel

HDTV, TV, Streaming, Fjernsyn
Shutterstock.com

Den kan danne bagvej for kriminelle og tage hele familien til gidsel

En ny rapport viser, at hundredtusindvis af nordiske husstande udsætter sig selv for en alvorlig risiko ved at koble ulovlige pirat-tv-bokse direkte på deres private netværk.

Udbredelsen af ulovlige IPTV-tjenester er steget markant herhjemme, hvor omkring 14 procent af de danske husstande – svarende til cirka 360.000 hjem – i dag bruger de ulovlige løsninger. Det oplyser Ekstra Bladet.

Datatyve kan komme ind

Det er en kraftig stigning på bare tre år. Sikkerhedseksperter advarer om, at det nordiske marked er attraktivt for cyberkriminelle, fordi befolkningen er velstående og samtidig meget digitaliseret.

Piratboksene bliver i mange tilfælde leveret med skadelig software installeret på forhånd. Når boksen kobles til hjemmets trådløse internet, kan kriminelle omgå almindelige firewalls og bruge adgangen til at overvåge computere, tablets og mobiltelefoner eller stjæle følsomme personlige oplysninger.

“Pirat tv-bokse er ikke kun et ophavsretsproblem for udbyderne, men kan hurtigt blive et cybersikkerheds-problem for brugerne, da de kan være kompromitteret med malware eller bagdøre allerede ved købet og dermed blive udnyttet til kriminelle aktiviteter uden brugerens viden,” udtaler Jacob Herbst fra Conscia.

Dit internet kan bruges til kriminalitet

Eksperter sammenligner situationen med tidligere cyberangreb, hvor intetanende menneskers udstyr er blevet samlet i globale netværk af kriminelle maskiner.

En tilsluttet piratboks kan derfor forvandle familiens internetforbindelse til et værktøj, der bruges til at udføre kriminelle handlinger for bagmændene.

Ads by MGDK