Forside Livsstil Mange danskere smider dem væk: Disse dimser indeholder 22 karat...

Mange danskere smider dem væk: Disse dimser indeholder 22 karat guld

Mobiltelefoner, computere og fjernsyn rummer små mængder guld, som kan genvindes med den rette teknologi.
Shutterstock.com

Alt for mange smider dem bare ud.

Du har med stor sandsynlighed smidt det ud uden at tænke nærmere over det.

Gamle bundkort, slidte computere og forældede elektroniske dimser ryger ofte i skraldespanden – men hvad nu hvis vi fortalte dig, at du i virkeligheden kasserer en potentiel guldmine?

Bogstaveligt talt.

Metoden

Forskere fra ETH Zürich har nemlig udviklet en metode til at udvinde guld fra elektronisk affald på en måde, der er så bæredygtig, at selv de mest ihærdige miljøforkæmpere må klappe i hænderne.

Og det mest overraskende af det hele? Hemmeligheden gemmer sig i noget så uskyldigt som ost.

Sådan skriver mediet Huffington Post.

Processen bruger et biprodukt fra ostefremstilling, som har en næsten magisk evne til at trække ædelmetaller ud af affald.

Først opløses metaldele fra gamle bundkort, så metallerne bliver ioniserede. Derefter binder biproduktet sig til guldionerne og trækker dem ud af opløsningen.

Når stoffet opvarmes, frigives de opsamlede guldkorn, som efterfølgende smeltes sammen til en 22-karat guldklump.

Forsøg viste lovende resultater

I et forsøg lykkedes det forskerne at udvinde en 450 milligram tung guldklump fra blot 20 gamle bundkort.

Klumpen bestod af 91 procent guld og 9 procent kobber og havde en værdi på 33 dollars (cirka 237 kroner, red.).

Det lyder måske ikke af meget, men når man tænker på, hvor store mængder elektronisk affald der produceres på verdensplan, er potentialet enormt.

Så næste gang du overvejer at smide din gamle computer ud, så tænk lige en ekstra gang. Måske er det ikke bare skrald, men en lille skat, der venter på at blive “gravet frem”.

Ads by MGDK