Til december tikker der 15.700 kroner ind på kontoen hos disse danskere.
De stigende priser har i længere tid presset danskernes økonomi.
Særligt de faste udgifter fylder mere i budgettet, og mange familier mærker tydeligt, at der bliver mindre luft i hverdagen.
For mange handler det derfor om at vende hver en krone, når regningerne skal betales, og indkøbsposen fyldes.
I denne situation vil en ekstra udbetaling derfor være en kærkommen hjælp.
Snart får en stor gruppe danskere nemlig flere penge mellem hænderne.
Det mødes med stor glæde hos mange, der hver dag kæmper for at få økonomi og hverdag til at hænge sammen.
Engangsvederlag på vej
Engangsvederlag på i alt 65 millioner kroner er på vej til de uniformerede medarbejdere i Danmarks Fængsler.
Styrelsen for Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet har indgået en aftale om fordelingen af pengene, som er den resterende del af strafreformens fastholdelsespakke på 100 millioner kroner.
De første 35 millioner kroner blev udbetalt i december 2025.
“Jeg er meget glad for, at den sidste del af strafreformens fastholdelsespakke nu kommer til udbetaling. Vi er fortsat under pres på grund af fyldte fængsler og mangel på betjente, og de uniformerede medarbejdere yder hver dag en kæmpe indsats for at få enderne til at mødes. Derfor er honoraret en vigtig anerkendelse af deres afgørende arbejde,” siger direktør for Danmarks Fængsler, Ina Eliasen.
“Det er meget positivt, at der er politisk opbakning til forbedringer af vores lønvilkår. Det så vi både med den historiske trepartsaftale i 2023 og med strafreformen i 2025. Tak for det. Lønforbedringerne er et skulderklap til både fængselsbetjente, værkmestre, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, elever og ledere, som dagligt kæmper en hård kamp for at holde driften kørende,” siger formand for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen.
Fastholdelsespakken er politisk øremærket til den sikkerhedsmæssige bemanding, og det er alene denne gruppe, der er omfattet af aftalen.
Danmarks Fængsler har stadig udfordringer med bemandingen, og den nye aftale om honorering skal ses som en del af de øvrige tiltag i strafreformen, som skal tiltrække og fastholde uniformeret personale.
Aftalens indhold
1. Følgende medarbejdere, som fortsat er ansat den 1. juni 2026, tildeles et engangsvederlag på 8.000 kroner. Tilsvarende tildeles medarbejdere, der fortsat er ansat den 1. december 2026, et engangsvederlag på 15.700 kroner:
- Medarbejdere i løngruppe 2-7 i Danmarks Fængslers institutioner (ekskl. Styrelsen for Danmarks Fængsler og kredskontorer)
- Færdiguddannede transportbetjente
- Institutionsmedarbejdere i Udrejsecenter Kærshovedgård og Udrejsecenter Sjælsmark
- Meritelever
- Fængselsbetjentelever, værkmesterelever og transportbetjente under uddannelse, som påbegyndte uddannelse før 1. april 2026
2. Fængselsbetjentelever, værkmesterelever og transportbetjente under uddannelse, som påbegyndte uddannelse den 1. april 2026 og fortsat er ansat den 1. december 2026, tildeles et engangsvederlag på 6.250 kroner.
3. Fængselsbetjentelever, værkmesterelever og transportbetjente under uddannelse, som påbegyndte uddannelse den 1. september 2026 og fortsat er ansat den 1. december 2026, tildeles et engangsvederlag på 3.125 kroner.
4. Uniformerede medarbejdere i løngruppe 2-7, som er ansat i kredskontorerne, og som har minimum 25 overarbejdstimer i et fængsel eller arrest fra 15. maj 2026 til 1. oktober 2026 samt fortsat er ansat den 1. december 2026, tildeles et engangsvederlag på 15.700 kroner. Dette gælder blandt andet sikkerhedskonsulenter, uddannelseskonsulenter, rekrutteringskonsulenter og tjenestelisteførere.