Sebastian Juul
De nye tal kan virke bekymrende, men bør ikke afholde os fra at drikke vand fra hanen.
Vi danskere tager det ofte for givet, at vi kan gå hen til vandhanen, åbne for vandet og drikke det uden videre overvejelse.
Rent drikkevand er en selvfølge i hverdagen, og noget vi sjældent stiller spørgsmål ved.
Men sådan er det langt fra alle steder i verden, hvor adgang til sikkert drikkevand stadig udgør en udfordring.
Derfor vækker det opsigt, når kvaliteten herhjemme sættes i tvivl. Nu er en bekymrende afsløring om det danske drikkevand kommet frem.
Øget risiko for mavekræft
En ny undersøgelse viser, at nitrat i drikkevand kan være forbundet med en øget risiko for at udvikle mavekræft.
Studiet, der netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift European Journal of Epidemiology, viser, at personer med den højeste nitrateksponering i drikkevand havde omkring dobbelt så høj risiko for mavekræft som dem med lavest eksponering.
Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har ledet forskningen med bidrag fra blandt andre Aarhus Universitet og GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).
Forskning fra Kræftens Bekæmpelse viste sidste efterår, at nitrat i drikkevand er forbundet med øget risiko for tyktarmskræft.
Den nye undersøgelse om mavekræft bygger på befolkningsstudiet Kost, kræft og Helbred, som har fulgt godt 54.000 danskere over 27 år.
De nye resultater kan virke bekymrende, men bør ikke afholde os fra at drikke vand fra hanen.
Det forklarer en af studiets hovedforfattere, Cecilie Kyrø, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning:
“Risikoen for at udvikle mavekræft er generelt lav. Derfor vil risikoen fra nitraten også være lille. Lidt firkantet sagt er et lille tal, der bliver dobbelt så stort, stadig et lille tal. Så man bør som enkeltperson ikke bekymre sig om at drikke vand fra hanen,” siger Cecilie Kyrø.
“Ser vi derimod på hele Danmarks befolkning, er betydningen af nitrat en anden sag. Her drejer det sig nemlig om rigtig mange mennesker, som alle drikker vand, og så vil der over tid være en væsentlig effekt på folkesundheden,” tilføjer hun.
Forskellige kilder til nitrat
I undersøgelsen har forskerne også undersøgt helbredseffekten af nitrat fra andre kilder end drikkevand.
Resultaterne viser, at nitrat og nitrit, der bruges som tilsætningsstoffer i forarbejdet kød som fx kødpålæg, øger risikoen for mavekræft, mens nitrat fra grøntsager ikke gør det.
Det stemmer overens med tidligere forskning.
Den præcise årsag til mavekræft er ukendt, men man ved, at kemiske stoffer som nitrosaminer kan øge risikoen.
Det kan forklare fundene i den nye undersøgelse. Når nitrat kommer ind i kroppen, omdannes det til nitrit.
Nitrit kan derefter reagere med andre stoffer i maven og danne nitrosaminer – hvoraf flere er kendt for at være kræftfremkaldende.
Forklaringen på, at nitrat kan virke forskelligt afhængigt af oprindelsen, er ifølge forskerne, at nitrat i grøntsager er omgivet af beskyttende plantestoffer, som kan hæmme dannelsen af skadelige nitrosaminer.
Nitrat og nitrit i forarbejdet kød er derimod pakket ind i stoffer, som fremmer dannelsen af de skadelige nitrosaminer, og i drikkevand er der ingen beskyttende stoffer.
“At vi har en plausibel biologisk forklaring styrker resultaterne fra undersøgelsen og understreger, at nitrat i drikkevand samt nitrat og nitrit som tilsætningsstof i forarbejdet kød har sundhedsmæssige konsekvenser, som samfundet bør tage alvorligt,” siger Cecilie Kyrø.
