Forside Generelle nyheder Trist nyt til ejere af benzin- og dieselbiler

Trist nyt til ejere af benzin- og dieselbiler

benzin
Tartezy / Shutterstock.com

Nu kommer næste smæk til fossilbilister

Mange danskere havde håbet, at 2026 ville blive året, hvor de ekstra afgifter på benzin- og dieselbiler endelig ville stoppe.

Men selvom det var planen i en politisk aftale fra 2020, ser det langt fra ud til, at regningen er færdig.

Tværtimod kan bilejere nu se frem til nye stigninger, som både rammer dieselbilister direkte og samtidig gør brændstoffet dyrere for alle.

Ifølge nye beregninger og kommende ændringer kan bilejere allerede fra 2027 og 2028 mærke næste runde af prisstigninger.

Dieselbiler får ny stigning fra 2027

Fra 2027 stiger den såkaldte udligningsafgift, som dieselbilejere betaler som en del af den grønne ejerafgift.

Stigningen bliver på ni procent.

Årsagen er, at dieselbilister i 2025 og 2026 har haft en midlertidig rabat på 30 procent.

Denne rabat blev indført som kompensation for dieselafgiften på 65 øre, der trådte i kraft i 2024. Når rabatten ophører, stiger regningen igen.

FDM har beregnet konsekvenserne, og for de mindst økonomiske dieselbiler kan det betyde en ekstra årlig udgift på op til 810 kroner.

Gør alt brændstof dyrere i 2028

I 2028 kommer næste store prisstigning. EU indfører et CO2-kvotesystem, som generelt vil gøre brændstof dyrere.

Ifølge FDM’s beregninger vil en bilejer, der kører 20.000 kilometer om året i en benzinbil med 16 km/l, skulle betale 1463 kroner ekstra om året på grund af det nye system.

Bilejernes organisation FDM advarer nu om, at regningen fortsat vil belaste dem, der kører på fossile brændstoffer.

“Vi mener, at bilejere, der kører på fossile brændstoffer, har betalt rigeligt og betaler rigeligt, og stigningerne bør stoppe nu. Ved de kommende ændringer bør fossilbilejere friholdes,” siger forbrugerøkonom Ilyas Dogru fra FDM.

Samtidig er en ekspertgruppe ledet af professor Michael Svarer nedsat for at komme med forslag til en ny model for bilbeskatning.

Blandt forslagene er en trængselsafgift, hvor man betaler for den konkrete kørsel.

Indtil videre må fossilbilister forberede sig på, at det bliver endnu dyrere at have bil.

Ads by MGDK