Rasmus Frøkjær Kristensen
Det sker som følge af regeringens politik.
Priser på mad, strøm og dagligvarer har de seneste år fyldt meget i samtaler ved middagsbordet.
Mange forsøger at få budgettet til at hænge sammen, mens andre oplever lidt mere luft i økonomien.
Politik spiller en stor rolle i den udvikling.
Beslutninger om skat, afgifter og støtteordninger kan hurtigt mærkes i pengepungen hos helt almindelige familier.
Flere politiske aftaler har derfor haft stor betydning for, hvor meget danskerne har tilbage sidst på måneden.
Alligevel har nogle grupper fået langt mere ud af ændringerne end andre.
Nye beregninger viser nemlig tydelige forskelle.
Store forskelle
Ifølge TV 2, som har gennemgået beregninger fra Finansministeriet, har SVM-regeringen indført en lang række økonomiske tiltag siden 2022.
Det gælder blandt andet skattelettelser, lavere elafgift, fødevarecheck samt afskaffelse af afgifter på chokolade, kaffe og slik.
Tiltagene har haft forskellig effekt på danskernes privatøkonomi.
Beregningerne viser, at direktørfamilier, funktionærfamilier og arbejderfamilier har fået den største fremgang i rådighedsbeløbet.
For en direktørfamilie betyder ændringerne ifølge tallene op til 25.780 kroner mere om året i 2026.
Det svarer til cirka 2,2 procent af deres disponible indkomst.
Til sammenligning står en enlig dagpengemodtager uden børn næsten stille økonomisk.
Gruppen oplever kun en fremgang på omkring 1.570 kroner om året, hvilket svarer til cirka 0,8 procent.
Chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Sune Caspersen, mener udviklingen er tydelig.
“Vi ser stadig en stor ulighed, og den bliver ikke mindre de kommende år”.
Han peger blandt andet på, at flere af hjælpetiltagene er midlertidige, hvilket betyder, at effekten hurtigt kan forsvinde igen.
Pensionister topper
En anden gruppe skiller sig særligt ud i tallene.
Ifølge beregninger fra tænketanken Cepos har pensionister fået en markant fremgang i købekraften.
Forhøjelsen af ældrechecken spiller her en vigtig rolle.
I 2025 svarer forbedringen til omkring 6.310 kroner mere om året i privatøkonomien for pensionister.
Cepos’ cheføkonom Mia Amalie Holstein mener dog ikke, at regeringen har udnyttet mulighederne godt nok.
“Vi synes ikke, at der på nogen måde har været nok tiltag fra den her regering”.
Flere økonomer peger samtidig på, at forskellene mellem forskellige grupper kan vokse yderligere i de kommende år.
Særligt personer på integrationsydelse eller andre overførsler risikerer ifølge analyserne at halte bagefter økonomisk.
Tallene skal dog tages med forbehold. Flere familietyper er ikke med i beregningerne, og resultaterne bygger på gennemsnit.
Alligevel tegner analyserne et tydeligt billede.
De fleste har fået lidt mere mellem hænderne, men nogle grupper har fået langt mere end andre.
