Rasmus Frøkjær Kristensen
Det kan snart være forbi, for den danske butik.
Skat er noget, de fleste danskere har en holdning til.
Nogle taler om retfærdighed, andre om incitament og arbejdspladser.
Når politikerne foreslår ændringer, bliver der hurtigt lyttet med.
Især hvis det kan mærkes på pengepungen eller på virksomhederne rundt om i landet.
Nu har et nyt udspil sat gang i en debat, der rækker langt ud over Christiansborg.
Det skriver Finans.
Milliardkoncern kan flytte
Socialdemokratiet foreslår en årlig formueskat på 0,5 procent af formuer over 25 millioner kroner per person. Omkring 22.000 danskere vil ifølge partiet blive berørt.
Forslaget møder hård modstand fra ejeren af Harald Nyborg-koncernen, Erling Daell. Over for Finans lægger han ikke fingrene imellem.
“Det er dybt uintelligent, kortsigtet og åndssvagt at lave en formueskat,” siger han og gør det klart, at konsekvensen kan blive markant.
Han tilføjer til mediet, at forslaget kan få ham til at »flytte det hele«.
Koncernen omsætter for knap ni milliarder kroner, beskæftiger 2.600 medarbejdere og betalte 159 millioner kroner i selskabsskat i 2024.
Ifølge Finans fremhæver Daell Sverige som en mulig destination, fordi formuer og investeringer dér ikke mødes af samme type beskatning.
Erhvervslivet reagerer
Reaktionerne stopper ikke ved Harald Nyborg. Flere kendte erhvervsfolk har meldt sig i debatten.
Imerco-ejer Mikael Goldschmidt tager afstand fra idéen om en formueskat. Just Eat-medstifter Jesper Buch har også kommenteret forslaget i et opslag på LinkedIn, som Børsen omtaler.
Her skriver han:
‘Mange af de formuer, der findes i Danmark, er ikke kommet af held – men af virksomheder, risiko, investeringer og arbejdspladser skabt over mange år. Hvis signalet bliver, at succes udløser ekstra beskatning, alene fordi man har opbygget noget over tid, så vil nogle helt naturligt begynde at overveje alternativer,’
Forslaget har dermed åbnet for en bred diskussion om, hvordan Danmark skal beskatte store formuer fremover.
Tilhængere ser en mulighed for at øge statens indtægter og mindske ulighed.
Kritikere peger på risikoen for, at ejere og investeringer kan søge mod lande med lavere skatter.
Debatten kan få betydning langt ud over de 22.000 personer, der ifølge forslaget vil blive direkte ramt.
