Rasmus Frøkjær Kristensen
Over 1.4 millarder mennesker er nærsynet.
Mange danskere mærker det i hverdagen.
Skærmen er blevet en fast følgesvend på arbejde, i skolen og derhjemme i sofaen.
Timerne foran mobilen eller computeren sniger sig hurtigt op.
Samtidig bruger både børn og voksne mere tid indendørs end før.
Det får flere eksperter til at se nærmere på, hvad vores moderne vaner betyder for øjnene.
Det skriver Santemagazine.
Utilstrækkeligt lys
Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at 1,4 milliarder mennesker globalt lever med nærsynethed.
I Frankrig gælder det omkring 30 procent af de voksne, og ifølge forskere kan andelen overstige 50 procent i 2050.
Nærsynethed, også kaldet myopi, gør det svært at se klart på afstand, mens synet tæt på ofte fungerer fint.
Mange har peget på stigende skærmtid som en væsentlig forklaring på udviklingen.
Nu peger forskere fra SUNY College of Optometry i USA på, at forklaringen kan være mere sammensat.
Forskerholdet mener, at en udbredt synsvane kan spille ind.
Når man i længere perioder fokuserer på noget tæt på i dæmpet belysning, når mindre lys ind til nethinden.
Ifølge hovedforfatter José Manuel Alonso, professor emeritus ved State University of New York, er der stadig ubesvarede spørgsmål.
“Nærsynethed har nået tæt på epidemiske niveauer på verdensplan, og alligevel forstår vi stadig ikke fuldt ud hvorfor,” siger han.
Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Reports.
Et mekanisk fænomen
I kraftigt dagslys trækker pupillen sig sammen for at beskytte øjet, samtidig med at der fortsat slipper lys ind.
Indendørs kan pupillen også blive mindre, når vi fokuserer tæt på, for at skærpe billedet.
“I stærkt udendørslys trækker pupillen sig sammen for at beskytte øjet, samtidig med at den stadig tillader nok lys at nå nethinden,” forklarer Urusha Maharjan, ph.d.-studerende ved SUNY og leder af studiet.
Når man sidder med telefon, tablet eller bog i svag belysning, kan pupillen trække sig sammen uden at omgivelserne er lyse.
Det kan ifølge forskerne mindske mængden af lys på nethinden så meget, at aktiviteten her bliver utilstrækkelig.
Over tid kan det bidrage til udvikling af nærsynethed.
Forskerne peger også på andre forhold i øjets bevægelser og blink, som kan spille ind.
De understreger dog, at der er behov for flere studier, før man kan konkludere endeligt.
For danske familier, hvor skærme fylder meget i hverdagen, kan resultaterne give stof til eftertanke.
