Rasmus Frøkjær Kristensen
Generne spiller en meget vigtigere rolle end først antaget.
Mange danskere gør sig umage for at leve sundt.
Der bliver handlet grøntsager, løbet ture i skoven og sagt nej tak til cigaretter.
De fleste har nok tænkt, at de valg kan være afgørende for, hvor mange fødselsdage man får lov at fejre.
Sund fornuft og gode vaner fylder meget i snakken om et langt liv.
Alligevel er der ét spørgsmål, som bliver ved med at dukke op. Hvor meget bestemmer vi egentlig selv?
Ny forskning peger nu på, at svaret kan overraske mange.
Det skriver SeniorNews.
Gamle data nye øjne
Et internationalt forskerhold har genanalyseret gamle tvillingedata, blandt andet fra Danmark.
Ifølge forskerne spiller gener en langt større rolle for levetiden end hidtil antaget.
Tidligere har man vurderet, at arv forklarede mellem 10 og 25 procent af forskellen på, hvor gamle vi bliver.
Den nye gennemgang peger på, at tallet kan ligge tættere på 55 procent.
Forskerne har taget fat i ældre tvillingestudier og set på dem med friske briller.
De har sorteret dødsfald fra, som skyldtes ulykker og infektioner, og i stedet fokuseret på personer, der døde af aldersrelaterede sygdomme.
Det har ifølge holdet givet et klarere billede af genernes betydning for selve aldringsprocessen.
Aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen fra Københavns Universitet har læst studiet og ser vigtige perspektiver.
Han peger dog på, at livsstilen fortsat betyder meget.
“Vi ved fra anden forskning, at rygning tager syv år af dit liv, og omvendt lever de, som motionerer hyppigt, syv år længere i gennemsnit end dem, som slet ikke motionerer”, siger han i Politiken.
Ikke alle enige
Professor Kaare Christensen fra Syddansk Universitet er mere forbeholden.
Han mener, at det kan være for simpelt at opdele dødsårsager i noget, der kommer indefra, og noget, der kommer udefra.
Ifølge ham hænger tingene ofte sammen.
En ældre og svækket person kan for eksempel falde og dø, selv om helbredet i forvejen var skrøbeligt.
Han advarer samtidig mod at tro, at gener alene kan give en præcis opskrift på et langt liv.
Begge forskere er dog enige om én ting.
I nogle familier bliver mange meget gamle, og her spiller arven uden tvivl ind. Samtidig kan sunde valg stadig gøre en stor forskel for den enkelte.
