Rasmus Frøkjær Kristensen
Hvis der gøres alvor ud af ordene, bliver det dyrere for en række danskere.
Boligmarkedet fylder meget i danskernes hverdag.
For mange er mursten både tryghed og opsparing.
Priserne er steget kraftigt gennem årene, især i de større byer.
Det har gjort nogle boligejere velhavende på papiret, mens andre kæmper for at komme ind på markedet.
Samtidig fylder boligskatter mere og mere i den politiske debat.
Det skriver BT.
Sådan kan det skrues sammen
Statsminister Mette Frederiksen har flere gange rejst debat om udviklingen på boligmarkedet.
Først i sin nytårstale og senest ved et arrangement med Christian Degn i februar.
Her sagde hun, at der er noget galt med, at “nogle bliver rige, bare fordi de har købt en lejlighed eller et hus på det rigtige tidspunkt”.
Hun kaldte udviklingen usund, men har endnu ikke meldt klart ud, om der kommer konkret lovgivning.
Usikkerheden har fået Dansk Folkeparti til at indkalde hende i samråd.
Hvis ordene bliver omsat til politik, kan det få betydning for mange boligejere.
Derfor har B.T. bedt analysechef i Cepos og tidligere direktør i Skatteministeriet, Otto Brøns Petersen, vurdere mulighederne.
Ifølge ham ligger de mest oplagte greb allerede i skattesystemet.
“Det mest oplagte, hvis man vil stramme beskatningen, er jo at stramme på de redskaber og skatter, der allerede findes,” siger han til B.T.
Han peger på ejendomsværdiskatten, som afhænger af boligens vurdering. I dag betales 0,51 procent af værdien op til 9,2 millioner kroner og 1,4 procent af resten.
Satsen over grænsen fungerer som en slags topskat på boliger. Den kan hæves, eller grænsen kan sænkes, så flere boliger bliver omfattet.
Kan ikke ramme få
En anden mulighed er at hæve grundskylden, altså skatten på selve grunden.
Det vil ifølge Otto Brøns Petersen være mindre forvridende for økonomien, men kan give skæve virkninger rundt i landet.
Han peger samtidig på et dilemma, hvis politikerne kun vil ramme de dyreste boliger.
“Men de fleste boligejere ligger under den grænse. Man kan ikke både ramme meget få og samtidig hente mange penge i statskassen,” siger han.
Han advarer også mod at ændre for meget, før vurderingssystemet fungerer stabilt.
Ifølge B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup kan det være risikabelt at gøre boligejere utrygge op til et valg.
Spørgsmålet er nu, om regeringen vælger markante ændringer eller mindre justeringer.
