Rasmus Frøkjær Kristensen
Det er ikke en grøntsag, mange spiser ret ofte, men den har mange snuhedsmæssige fordele.
Når der er gæster, og bordet bugner, ryger der tit lidt ekstra på tallerkenen.
Mange tager også fat i de klassiske smage, som hører højtiderne til.
Kødet bliver mere fedt, sovsen mere tung, og maven får noget at arbejde med.
Alligevel ender flere gode råvarer med at stå bagerst i køleskabet, så snart hverdagen rammer.
Nogle af dem vokser endda helt gratis i haven.
Gemt i haven
Ifølge det polske madsite Terazgotuje.pl vokser planten villigt flere steder i Europa,
Asien og Nordamerika, og i Danmark findes den i masser af haver.
Herhjemme er peberrod også kendt, og mange danskere støder på den som revet variant i glas, især omkring højtider.
Den del, der bliver brugt mest, er roden.
Den er fast og kødfuld, lys i farven og med en styrke, der kan mærkes helt op i bihulerne.
Tyndere rødder smager mildere, mens den kraftige rod giver mest bid.
Mere end smag
Terazgotuje fremhæver, at peberrod indeholder mineralsalte som calcium, fosfor, kalium, jern og magnesium.
Sitet peger også på vitaminer som A, C og B samt stoffer som glucosinolater, æteriske olier og enzymer med antibakteriel effekt.
Roden bliver ofte nævnt i forbindelse med forkølelse og hoste, fordi den skarpe aroma kan åbne og rense bihulerne.
Sitet beskriver også peberrod som et gammelt råd ved luftvejsinfektioner, hvor flere af plantens stoffer forbindes med virkning mod betændelse og bakterier.
Der bliver også peget på brug ved ledsmerter.
Frisk, revet peberrod, lagt på huden, kan ifølge sitet lindre smerter og dæmpe hævelse hos folk med gigt.
Peberrod bliver samtidig fremhævet for at sætte gang i fordøjelsen ved at stimulere fordøjelsessafter, øge stofskiftet og modvirke forstoppelse.
Derfor passer den godt til fede retter og proteinrig mad, hvor maven ellers kan komme på overarbejde.
I køkkenet går peberrod især til stege, pølser, patéer, fisk, æg og ost.
Den kan også give ekstra smag i supper, gryderetter, saucer og som smør til grillmad.
