Rasmus Frøkjær Kristensen
Et kortere spisevindue og tidligere måltider kan – ifølge forskningen – spille en vigtig rolle for både sundhed og levetid.
At indtage alle dagens måltider inden for et fast 12-timers tidsvindue kan være afgørende for et længere og sundere liv.
Det vurderer den anerkendte aldringsforsker Valter Longo, der leder Longevity Institute ved University of Southern California.
Hans råd bygger på årtiers forskning i aldring og livsstil. Det skriver Daily Record.
Ifølge Longo kan man forlænge sine raske leveår ved at kombinere en næringsrig kost med faste rammer for, hvornår man spiser.
Han anbefaler blandt andet en kost rig på vitaminer og mineraler, mindre mættet fedt og et øget indtag af olivenolie. Men det er især timingen af måltiderne, der skiller sig ud.
“Begræns al spisning til en periode på 12 timer,” skriver han i et blogindlæg.
Som eksempel anbefaler han at begynde dagens første måltid efter klokken 8 om morgenen og afslutte senest klokken 20.
“Spis ikke noget inden for tre til fire timer før sengetid,” lyder det videre.
Longo anbefaler desuden en kost med et højt indhold af vitaminer og mineraler, der er suppleret med et multivitamintilskud hver tredje dag. Hans synspunkt understøttes af flere studier, som peger på sundhedsmæssige fordele ved at spise tidligere på dagen.
Et af disse er et omfattende Harvard-studie fra 2014, hvor forskere analyserede spisevaner hos 26.902 mænd over en periode på 16 år. Deltagerne registrerede tidspunktet for morgenmad, frokost, aftensmad og eventuelle mellemmåltider.
Forskerne havde særligt fokus på sammenhængen mellem spisevaner og risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Ifølge tal fra British Heart Foundation står hjerte- og kredsløbssygdomme for omkring 25 procent af alle dødsfald i Storbritannien.
Resultaterne viste, at mænd, der spiste sent om aftenen, havde 55 procent højere risiko for hjerte-kar-problemer sammenlignet med dem, der undlod sene måltider.
Samtidig havde mænd, der sprang morgenmaden over, en 27 procent højere risiko for hjerte-kar-sygdomme end dem, der spiste morgenmad regelmæssigt.
Studiets forfattere skrev, at selvom der var et vist overlap mellem deltagere, der sprang morgenmaden over, og dem, der spiste sent, ‘spiste 76 procent af dem, der spiste sent om aftenen, stadig morgenmad’. De bemærkede også, at sene spisere oftere røg, sov mindre end syv timer eller havde forhøjet blodtryk.
Ud over øget sygdomsrisiko kan sene måltider også give gener som sure opstød og halsbrand, hvilket kan forstyrre nattesøvnen. Forskning peger samtidig på, at visse fødevarer sent på aftenen – herunder stærk mad og sukkerholdige desserter – kan forværre søvnkvaliteten.
Ifølge søvnkonsulent Rosey Davidson indeholder andre fødevarer derimod stoffer, som kan fremme afslapning.
“Nødder som mandler og valnødder indeholder magnesium og melatonin, mens kalkun er en god kilde til tryptofan,” har hun tidligere udtalt.
Hun fremhæver også kamillete, der indeholder antioxidanten apigenin, som kan bidrage til bedre søvn.
