Forside Penge og privatøkonomi Trist nyt til disse pensionister: Mister 8.400 kroner årligt

Trist nyt til disse pensionister: Mister 8.400 kroner årligt

money,coin,hand,penge,mønt,hånd
Shutterstock.com

Nye tal, viser en gruppe af pensionister har været ekstra hårdt ramt, de seneste år.

Lige nu læser andre

Nye beregninger viser markante forskelle i, hvordan de senere års prisstigninger har påvirket købekraften på tværs af overførselsindkomster.

Mens nogle grupper fortsat har færre penge mellem hænderne, end før inflationen tog fart, har andre, fx pensionister og SU-modtagere, allerede indhentet – eller ligefrem forbedret – deres købekraft.

En ny analyse fra ROCKWOOL Fonden opgør ændringerne i købekraft siden 2020 helt konkret i kroner og øre.

Opgørelsen viser, at førtidspensionister i dag har omkring 700 kroner mindre i månedlig købekraft, dvs. 8.400 kroner om året, end før prisstigningerne tog fart, opgjort før skat. Det samme gælder dagpengemodtagere. 

Kontanthjælpsmodtagere har ligeledes oplevet et fald i købekraften. 

Læs også

Afhængigt af sats mangler de i dag mellem 200 og 400 kroner om måneden sammenlignet med 2020. 

De har oplevet det samme procentvise fald i købekraft som fx dagpengemodtagere, men mister beløbsmæssigt mindre, da deres ydelse i forvejen er mindre. 

Omvendt har SU-modtagere fået deres købekraft tilbage.

For udeboende SU-modtagere ligger købekraften i dag omkring 50 kroner højere pr. måned end før prisstigningerne.

Også folkepensionister som gruppe har indhentet tabet, mens de folkepensionister uden anden indtægt, og som derfor modtager ældrecheck, har oplevet en markant stigning i købekraften på 460 kroner pr. måned. 

Læs også

”Når man opgør udviklingen i købekraften i kroner og øre, bliver forskellene meget tydelige og konkrete mellem forskellige modtagere af overførselsindkomst. For nogle grupper er der fortsat et mærkbart hul op til niveauet før inflationen, mens andre i dag har indhentet eller overhalet prisstigningerne. Alt i alt er der ret stor forskel på, hvordan de markant stigende priser har påvirket den enkeltes købekraft,” siger Jesper Kühl, chefanalytiker i ROCKWOOL Fonden. 

Forskellene skyldes både ydelsernes størrelse og den måde, de reguleres på over tid.

Ydelser som SU og folkepension reguleres med forsinkelse i takt med lønudviklingen, mens overførselsindkomster til personer i den erhvervsdygtige alder reguleres med en lavere sats foruden den samme forsinkelse.

Det betyder, at disse grupper er længere om at indhente prisstigningerne. 

Analysen viser samtidig, at købekraften for flere overførselsindkomster i den erhvervsdygtige alder først forventes fuldt genoprettet i 2029.

Læs også

Indtil da vil disse grupper fortsat kunne købe færre varer og tjenester end før prisstigningerne. 

Udvalgte resultater (ændring i købekraft pr. måned siden 2020, før skat) 

  • Førtidspension: ca. −700 kr. 
  • Dagpenge: ca. −700 kr. 
  • Kontanthjælp: −200 til −400 kr. 
  • SU, udeboende: ca. +50 kr. 
  • Folkepension (grundbeløb og tillæg): ca. +50 kr. 
  • Ældrecheck: ca. +460 kr. 

Analysen opgør købekraften på baggrund af den samlede forbrugerprisudvikling og viser forskelle i ydelsesbeløb, ikke i individuelle levevilkår.

For nogle grupper kan selv en relativt lille beløbsændring have væsentlig betydning, hvis deres økonomiske situation er trængt. 

Ads by MGDK