Rasmus Frøkjær Kristensen
Selvom tilbuddene er mange, skal man være vaks når man handler til Black Friday.
Når kalenderen nærmer sig slutningen af november, begynder tilbuddene at vælte ind i mailboksen.
Reklamer, nyhedsbreve og pop up vinduer lover store rabatter på alt fra elektronik til vinterjakker.
Mange danskere sætter sig i sofaen med telefonen i hånden og klikker rundt på nettet for at jagte de bedste priser.
Det gælder både i danske webbutikker og hos udenlandske giganter, hvor fristelserne kan være ekstra store.
Black Friday og Cyber Monday har efterhånden fået samme plads som udsalgsskilte i butiksvinduet.
Det skriver Ingeniørforeningen IDA i en pressemeddelelse.
Falske beskeder i omløb
Ifølge Ingeniørforeningen IDA er perioden omkring Black Friday og Cyber Monday højsæson for it kriminelle, der målretter angreb mod forbrugere.
It sikkerhedsekspert Jørn Guldberg forklarer, at kriminelle ofte har planlagt deres kampagner i god tid, netop fordi danskerne handler mere og reagerer hurtigere i jagten på rabatter.
De udnytter, at mange ikke læser beskeder lige så kritisk, når der er fokus på pris frem for sikkerhed.
Mail og sms kan se ud til at komme fra kendte butikker eller transportfirmaer, men i virkeligheden peger linket videre til en falsk side, hvor oplysninger om kort eller MitID bliver afluret.
Ifølge eksperten minder metoderne om de bedrag, der også ses, når danskerne logger ind for at tjekke om der kommer penge retur fra Skat.
Begge perioder er attraktive for kriminelle, fordi mange er ekstra opmærksomme på økonomien disse dage.
Sådan beskytter du dig
Ifølge Jørn Guldberg er angrebene i dag langt mere overbevisende end for få år siden.
Kunstig intelligens bruges til at skrive fejlfri tekster og efterligne kendte afsendere.
”Det er blevet en hel industri, og de it-kriminelle er blevet meget dygtigere. Hvor det før var halvdårlige kopier af firmaers eller myndigheders logoer og tekster fyldt med stavefejl, har brugen af kunstig intelligens gjort, at angrebene ser mere ægte ud i dag. De er velinformerede og arbejder professionelt og struktureret Derfor er det desværre blevet lettere at falde i fælden,” siger Jørn Guldberg.
Han anbefaler, at man altid tjekker afsenderadresse og webadresse grundigt, før man skriver personlige oplysninger.
Det gælder også, når man handler over grænsen eller klikker på links fra udenlandske sider, hvor sproget i forvejen kan gøre det sværere at opdage små fejl.
”Hvis det hele virker til at være for godt til at være sandt, så skal man tænke sig om en ekstra gang. Desuden findes der en række online-værktøjer, hvor man kan tjekke om hjemmesiden er falsk, ligesom det kan være en god idé at downloade Forbrugerrådet Tænks app Mit digitale selvforsvar,” siger han.
