Der er glat flere steder i Danmark, og netop nu er der kø på motorvejen flere steder.
Lige nu læser andre
Hvis ikke du er komme af sted mod dit arbejde endnu, så kan du formentlig godt gribe knoglen og fortælle din chef, at du bliver lidt forsinket.
Store dele af Danmark er nemlig ramt af vinterligt vejr, og det har givet trafikale problemer. Særligt på Sjælland er de ramt, og det har skabt enorme køer på motorvejen.
P4 Trafik har givet en radiomelding her til morgen, at der kø på Sydmotorvejen mellem Køge og Herfølge i den nordgående retning. Årsagen er, at vejen er spejlglat, selvom der tidligere har været saltspredere ude.
Køen begynder omkring afkørsel 33, ligesom der også er kø i sydgående retning ved Helsingørmotorvejen.
Også i resten af landet går trafikken langsommere end normalt. Der kan være glat, så vær opmærksom, når du sætter dig bag rattet, op på cyklen eller ud på dine gåben.
Læs også
De glatte veje forventes dog at ophøre i løbet af dagen, hvor der kan blive op til 7 graders varme i Vestjylland, og et par enkelte varmegrader i resten af landet.
Herunder kan du se et overblik over, hvor vejene er glattest i skrivende stund.
