Nysgerrig på politiets arbejde? Sådan bruger de DNA til at opklare forbrydelser

Selv sager, der har ligget uopklarede i årtier, kan i dag få en ny chance.

Med de nyeste DNA-teknologier kan politiet finde frem til en gerningsmand – også selvom hans eller hendes DNA aldrig har været registreret i politiets database.

Slægtninge kan afsløre forbryderen

Metoden kaldes slægtsbaseret DNA-efterforskning, og den har allerede hjulpet politiet verden over med at opklare forbrydelser, der tidligere blev anset som uløselige.

I stedet for at søge efter gerningsmandens DNA direkte, leder man efter genetiske ligheder hos familiemedlemmer, som kan føre politiet på sporet.

Et af de mest kendte eksempler er sagen om den berygtede “Golden State Killer” i USA.

I over 40 år undslap han retfærdigheden, men i 2018 fandt politiet frem til ham via en fjern slægtning, som havde indsendt sin DNA til et privat register. Det viste sig, at deres genetiske profiler matchede – og dermed var efterforskningen endelig løst.

Et stærkt, men følsomt værktøj

Slægtsbaseret DNA-efterforskning kan blive et af fremtidens vigtigste redskaber i kampen mod kriminalitet.

Men metoden rejser også etiske spørgsmål: hvor langt skal politiet have lov til at gå, når de kan lede i DNA fra personer, som aldrig selv har været mistænkt for noget?

Mænd kan spores gennem Y-kromosomet

Et andet redskab, som politiet i stigende grad ser mod, er den såkaldte ‘mandeslægtsøgning’.

Her fokuserer man på Y-kromosomet, som kun nedarves fra far til søn. Det gør det muligt at spore mandlige slægtninge mange generationer tilbage – også selvom ingen af dem har afleveret en DNA-prøve.

I Holland blev metoden brugt til at finde gerningsmanden bag mordet på den 16-årige Marianne Vaatstra, 13 år efter forbrydelsen. I Danmark er teknikken lovlig, men endnu ikke taget i brug.

DNA er med andre ord blevet et af politiets mest kraftfulde værktøjer – og måske også nøglen til at løse fremtidens største gåder.

Denne artikel er baseret på information fra Videnskab.dk.