Forskere har nu gransket, hvor meget vand vi egentlig har brug for – og svaret overrasker.
Lige nu læser andre
I årevis har vi hørt det samme gode råd: Drik to liter vand om dagen. Men nu viser en ny, omfattende undersøgelse fra National Institute of Biomedical Innovation, Health and Nutrition i Japan, at det gamle råd ikke passer for alle.
Faktisk er det langt mere individuelt, end man hidtil har troet.
Forskerne har undersøgt vandforbruget hos over 5.600 personer i alderen fra 8 dage til 96 år, og resultaterne peger på store forskelle i behovet fra person til person. Den kendte tommelfingerregel om to liter viser sig at være alt for firkantet – og for de fleste mennesker helt unødvendig.
Vandbehovet varierer mere end du tror
Undersøgelsen omfattede deltagere fra 23 forskellige lande, hvor forskerne nøje målte, hvor meget væske deltagerne indtog, svedte ud og udskilte. Selv den væske, vi mister gennem vejrtrækningen, blev regnet med.
Konklusionen er klar: Det daglige vandbehov svinger voldsomt. Nogle voksne har kun brug for omkring en enkelt liter vand om dagen, mens eliteatleter kan have behov for mere end 10 liter.
Læs også
Ifølge resultaterne topper mænd i 20’erne og kvinder mellem 25 og 60 år med et gennemsnitligt behov på henholdsvis 4,3 og 3,4 liter om dagen. Efter 70-årsalderen falder behovet mærkbart – kroppen kræver simpelthen mindre væske, når aktivitetsniveauet falder.
Klima og livsstil spiller en stor rolle
Det er ikke kun alder, der har betydning. Forskerne peger på, at fysisk aktivitet, klima og højde påvirker behovet markant. Bare det at opholde sig 1.000 meter over havet øger vandbehovet med en halv liter, og i varme klimaer over 30 grader bør man drikke mindst en ekstra liter.
For de fleste handler det dog om at lytte til kroppen i stedet for at følge en fast regel. Mange får faktisk en stor del af deres væske gennem mad, kaffe, te og frugt, og derfor behøver man ikke slæbe rundt på en vandflaske dagen lang.
Drik, når du er tørstig
Det nye studie punkterer dermed myten om de to liter og slår fast, at kroppen selv er en pålidelig indikator. Du kan roligt lægge vandflasken fra dig og stole på kroppens signaler – drik, når du er tørstig, og husk, at maden også bidrager til væskebalancen.
Kort sagt: Vores vandbehov er lige så individuelt som vores fingeraftryk – og den gamle tommelfingerregel har nu fået sig en fortjent skylle.