Er du ikke vaccineret korrekt, kan det få store konsekvenser. Gå dit vaccinationsbevis igennem allerede i dag.
Lige nu læser andre
En sygdom, mange troede hørte fortiden til, breder sig igen i Europa. Statens Serum Institut (SSI) advarer nu danskerne mod berygtet sygdom, efter at antallet af smittede er steget markant det seneste år.
Ifølge European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) er mere end 32.000 personer blevet smittet i Europa på bare ét år. Det er det højeste tal i mange år – og det får nu de danske sundhedsmyndigheder til at opfordre alle til at tjekke deres vaccinationsstatus.
Stigende smitte i Europa
Rumænien er det hårdest ramte land, hvor 18 personer har mistet livet som følge af sygdommen. Men også populære rejsedestinationer som Italien, Tyskland, Belgien og Østrig melder om en markant stigning i smittetilfælde.
SSI advarer derfor danske rejsende mod at tage afsted uden at være beskyttet.
“Når der i de sidste 12 måneder har været over 25.000 tilfælde i Europa, er der en reel risiko for at blive smittet i mange lande i Europa,” siger Peter H. S. Andersen, afdelingsleder og afsnitsleder på SSI, til TV 2.
Læs også
Mæslinger smitter ekstremt let – faktisk kan man blive syg, blot ved at opholde sig i samme rum, hvor en smittet har været, selv efter personen er gået. Virussen kan hænge i luften i op til to timer.
Danmark ramt som resten af Europa
Selvom Danmark har en høj vaccinationsgrad, er landet heller ikke gået fri. I 2024 blev der registreret 25 tilfælde – det højeste antal i over ti år. De fleste smittede var mellem 15 og 44 år, en gruppe, som ikke nødvendigvis er fuldt vaccineret.
Mæslinger er langt mere alvorlig, end mange husker. Sygdommen kan føre til komplikationer som lungebetændelse, mellemørebetændelse og i sjældne tilfælde hjernebetændelse, der kan give varige skader.
Tjek din vaccination – det er gratis
SSI og ECDC anbefaler alle danskere at sikre, at de enten har haft mæslinger eller er vaccineret mod sygdommen. Vaccinen blev indført i 1987, så alle født i eller efter det år er som udgangspunkt dækket.
Er du født mellem 1974 og 1986, og er du usikker på, om du er vaccineret, bør du kontakte din læge. Vaccinen er gratis for både børn og voksne, og du kan se dine vaccinationer på sundhed.dk.