Mikkel Petersen
Et globalt forskerhold mener, at alder snart bare bliver et tal.
Forestil dig en verden uden kræft, Alzheimers eller Parkinsons. En verden, hvor aldring ikke længere betyder forfald, men blot endnu et kapitel i et langt og aktivt liv.
Ifølge den spanske ingeniør og futurist José Luís Cordeiro er det ikke længere en fjern drøm – men en realistisk fremtid.
Det skriver mediet amp.sicnoticias.
Aldring som noget, der kan kureres
På et internationalt topmøde om levetid i Madrid præsenterede Cordeiro en opsigtsvækkende påstand: Mennesket vil snart kunne leve op til 150 år og gøre det i sundhed.
Han mener, at videnskaben allerede har taget de første skridt mod at forynge vitale organer som lever, hjerte, lunger og nyrer.
”Vi vil kurere alle kroniske sygdomme. Der vil ikke være kræft, Alzheimers eller Parkinsons. Målet er at leve evigt ungt, ikke evigt gammelt,” sagde Cordeiro, som også er grundlægger af Singularity University i Silicon Valley.
Han sammenligner fremtidens levetidsforlængelse med tidligere teknologiske revolutioner som vacciner, antibiotika og mobiltelefoner – innovationer, der først var for de få, men siden blev en del af hverdagen for alle.
Nobelprislagte fundamenter
Bag optimismen ligger seriøs forskning. Allerede i 2012 modtog John B. Gurdon og Shinya Yamanaka Nobelprisen i medicin for at vise, hvordan voksne celler kan omprogrammeres til stamceller, der kan forvandle sig til næsten enhver type væv.
Denne teknologi har lagt grunden til idéen om biologisk foryngelse.
Sundhed som en demokratisk rettighed
Ifølge Mehmood Khan fra Hevolution Foundation skal målet ikke blot være at leve længere, men at holde sig sund hele livet. ”Verden har ikke råd til, at en svindende ung generation skal forsørge en stadig ældre befolkning,” påpegede han.
Biotek-iværksætter Vijay Vaswani tilføjede, at eliteatleter allerede viser, hvad kroppen er i stand til. ”Vi ser hundredårige, der stadig løber 100 meter. Spørgsmålet er ikke om, men hvornår vi kan gøre det samme.”
Et glimt af fremtiden
Cordeiro og hans kolleger mener, at den officielle aldersgrænse på 122 år snart vil blive brudt.
Biogerontolog Steve Horvath vurderer, at mennesket uden tvivl kan nå 150 – det er blot et spørgsmål om tid.
Indtil da må vi nøjes med forløbere som Bryan Johnson, millionæren der bruger seks timer dagligt på at bremse sin aldring, og 92-årige Emma Maria fra Italien, som med motion og stædighed har kroppen som en 50-årig.
Hvis forskerne får ret, kan deres livsfilosofi snart blive virkelighed for os alle – i en fremtid, hvor alder ikke længere er en begrænsning, men et valg.
