Nattetemperaturerne styrtdykker, og efteråret bider for alvor fra sig.
Lige nu læser andre
Søndag trak en koldfront ind over landet fra nordvest og satte et punktum for sensommerens lune dage. Tilbage stod en frisk vind og spredte byger, der mindede om, at vi nu for alvor bevæger os ind i efteråret.
Det skriver DMI.
Solrige dage med kølige nætter
I de kommende dage får Danmark glæde af et højtryk, der bevæger sig fra De Britiske Øer mod Skandinavien.
Det betyder, at vejret stabiliserer sig med tørre perioder og pænt med sol. Vinden lægger sig og giver plads til klare, kølige efterårsdage, hvor det meste foregår i et roligere tempo.
Når vinden aftager, bliver nætterne dog køligere. Prognoserne viser temperaturer ned mellem plus en og fire grader i det indre af Jylland natten til onsdag.
Læs også
Det er tæt på frysepunktet, og dermed melder spørgsmålet sig, om vi får efterårets første nattefrost.
Rim i græsset frem for glatte veje
Der forventes ikke officiel nattefrost, målt i to meters højde, men i græshøjde kan temperaturen falde et par grader yderligere.
Derfor er der en reel sandsynlighed for, at man onsdag morgen kan stå op til rimdækket græs og en fornemmelse af vinter på vej.
På vejene behøver bilister dog ikke frygte glatføre. Jorden rummer stadig varme fra sommeren, og asfalten køles ikke ned på samme måde som de mere udsatte græsstrå.
Vinden vender og temperaturerne stiger
Fra torsdag bevæger højtrykket sig længere mod øst, og en frisk østenvind tager fat. Det vil hæve nattemperaturerne, så nætterne bliver mindre kolde.
Læs også
Når weekenden nærmer sig, ser vinden ud til at dreje mod sydøst, hvilket trækker lunere luft ind over landet.
Ugen tegner derfor til at byde på klassisk dansk efterårsvejr. Solrige dage, kølige nætter og en snert af nattefrost i de tidlige morgentimer. Senere på ugen følger lidt varmere luft, der giver et mildere afslutning på ugen.