Forside Generelle nyheder “Ren galskab”: Rusland går amok over Danmarks våbenplaner

“Ren galskab”: Rusland går amok over Danmarks våbenplaner

Russian President Vladimir Putin
miss.cabul / Shutterstock

Striden om Danmarks våbenplaner tager til i styrke.

Lige nu læser andre

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) afviser torsdag Ruslands kritik af Danmarks planer om at opruste med langtrækkende præcisionsvåben.

Ifølge Ritzau udtalte Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, til Berlingske onsdag, at det var “ren galskab” at Danmark vil anskaffe sig angrebsvåben.

“Han propaganderer”

Efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget afviste udenrigsministeren den russiske kritik.

“Han propaganderer og gør, hvad han kan, for at skræmme den danske befolkning,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Han understreger, at Danmark ikke opruster for oprustningens skyld, men som en direkte reaktion på Ruslands militære handlinger.

Læs også

Det skriver BT.

Reaktion på russisk aggression

Løkke fremhæver, at beslutningen om at skaffe angrebsvåben er en konsekvens af Ruslands militære aggressioner, senest over for Polen.

“Vi er desværre et andet sted, det er ikke noget, vi og Europa har ønsket. Det er noget, der står Putin på. Så vi reagerer på noget, de gør,” siger udenrigsministeren med henvisning til Ruslands præsident Vladimir Putin.

Baggrund: Krigen i Ukraine

For tre et halvt år siden invaderede Rusland nabolandet Ukraine, og krigen har siden kostet titusindvis af liv og sat Europas sikkerhed under pres. Det er i den kontekst, Danmark ønsker at opruste.

Ads by MGDK