Mikkel Petersen
De vil presse på for våbenhvile før alt andet, ingen aftale uden Kyiv og skrappere sanktioner mod Rusland, så læs med og se planen de håber kan styre præsidentens kurs.
Europas ledere samler sig i dag i et virtuelt hastetopmøde forud for præsident Donald Trumps planlagte møde med Vladimir Putin i Alaska på fredag. Målet er at lægge en fælles kurs og advare imod en aftale om Ukraine, der forbigår Kyiv og Europas sikkerhedsinteresser.
Skriver DR.
Virtuelt topmøde før Alaska
Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, har indkaldt til mødet og fået Trump til at koble sig på en fælles linje i eftermiddag. Indledningen bliver på europæisk hånd, hvorefter USA’s præsident og vicepræsident J.D. Vance tilslutter sig.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, forventes også at deltage. Tidsvalget er bevidst tæt på fredagens møde for at sikre, at de sidste argumenter ligger friskt i præsidentens bevidsthed.
Frygten for en hurtig deal
Flere europæiske hovedstæder frygter, at et fremskyndet kompromis kan ofre ukrainske interesser for at opnå en hurtig fredserklæring. Efterretningsvurderinger i blandt andet Danmark, Tyskland og Frankrig har peget på, at Rusland kan udgøre en øget militær trussel mod Nato-lande i løbet af få år, hvis Kreml får manøvrerum og tid. Risikoen ses som størst, hvis Ukraine presses til at acceptere territoriale indrømmelser uden solide sikkerhedsgarantier.
Hvad europæerne vil sige
EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, lægger en stram rækkefølge frem. Først en betingelsesløs våbenhvile under skarp international overvågning. Dernæst ubrydelige sikkerhedsgarantier til Ukraine. Herefter kan forhandlinger om fredens rammer begynde. Flere ledere vil samtidig opfordre til nye, skarpere sanktioner mod Rusland for at forøge presset under samtalerne. Et nøglebudskab bliver, at der ikke indgås aftaler hen over hovedet på Ukraine.
Trump-hviskerne træder til
En lille gruppe europæere har ry for at kunne få den amerikanske præsident i tale. Blandt dem nævnes Italiens Giorgia Meloni, Finlands Alexander Stubb, Nato-chef Mark Rutte og værten Friedrich Merz. Strategien er at kombinere ros for ambitionen om fred med et klart argument: Et skævt kompromis kan blive dyrere for Europa og Vesten på sigt end en længere forhandlingsvej nu.
Signalerne fra Washington
Trump har sendt blandede beskeder om formålet med Alaska-mødet. På den ene side lyder det, at han hurtigt vil kunne vurdere, om en aftale er mulig. På den anden side beskrives mødet som en sondering uden løfter. Den dobbelthed er årsagen til dagens europæiske koordination, hvor man søger at mindske risikoen for sololøb og uklare røde linjer.
Tidsplanen for dagen
Topmødet åbner klokken 14 dansk tid med en times intern EU-drøftelse. Fra klokken 15 kobler Trump og J.D. Vance sig på i cirka en time. Senere samles den såkaldte koalition af villige lande, der militært støtter Ukraine, for at harmonisere næste skridt.
Hvad står på spil
Europa ønsker en fred, der holder i mere end en nyhedscyklus. Det kræver, at Ukraine ikke efterlades med midlertidige løfter og permanente tab. Dagens budskab til Det Hvide Hus bliver derfor enkelt i formen og hårdt i substansen: Ingen aftale uden Kyiv, ingen indrømmelser uden våbenhvile og ingen varig stabilitet uden sikkerhedsgarantier, der kan håndhæves. Fred på den måde tager tid. En hurtig løsning uden forankring kan koste langt mere.
