Mikkel Petersen
Han troede, han skulle fejres for 40 års tro tjeneste – i stedet blev han fyret og kaldt for dyr i drift.
En medarbejder mistede sit job få år før pension. Nu kæmper han med afslag og aldersdiskrimination – og en økonomisk virkelighed, der tvinger ham til at overveje tidlig pension.
Et chok efter fire årtier
61-årige Roland Favre fra Schweiz, havde viet hele sit arbejdsliv til samme virksomhed. Fra postordresælger til logistikchef havde han opbygget erfaring og ry for loyalitet. Derfor kom det som et chok, da han uden varsel blev blandt de 200 medarbejdere, der i juli blev opsagt som led i en større sparerunde.
”Det var fuldstændig uventet,” fortæller han til det schweiziske medie Watson. ”Efter 40 års indsats smed de mig ud, som var jeg ingenting værd.”
Skriver mediet ovblauwhuis.
Overvejer omkostninger frem for indsats
Favre er overbevist om, at hans alder og høje pensionsbidrag spillede en rolle. I Schweiz betaler arbejdsgivere op mod 18 procent i pensionsbidrag for medarbejdere over 55 år, mod blot 7 procent for yngre ansatte. Ifølge Favre vægter virksomheder økonomi over erfaring, og enhver tale om loyalitet falmer i det lys.
Han overvejer også, om en tidligere bemærkning om mulig tidlig pensionering har gjort ham sårbar. Da han nævnte det for ledelsen, reagerede de hurtigt – men ikke med støtte. Først da han truede med juridisk hjælp, modtog han seks måneders fratrædelsesgodtgørelse.
Afslag på stribe
Siden opsigelsen har Favre sendt over 150 jobansøgninger. Resultatet har været nedslående. En HR-chef fortalte ham ligefrem, at virksomheden ikke ansatte nogen over 55 år. En midlertidig stilling inden for logistik er også ophørt.
”Jeg vil arbejde, men bliver ikke lukket ind nogen steder,” siger han. Nu overvejer han modvilligt at gå på pension – fire år før tid – med store økonomiske konsekvenser.
Et system uden plads til ældre
Favre retter kritik mod både politikere og virksomheder. Mens pensionsalderen hæves, oplever mange ældre, at arbejdsmarkedet lukker dem ude. ”Det giver ingen mening at tale om at forlænge arbejdslivet, hvis ingen vil ansætte os,” siger han.
Trods alt bevarer han håbet. ”Jeg vil ikke give op endnu. Måske er der stadig nogen derude, som ser værdien i erfaring.”
