Mikkel Petersen
Hvorfor bliver vi stadig tungere?
Er det for mange kalorier, for lidt motion eller måske kemikalier i miljøet? Trods årtiers forskning er der endnu ikke fundet en forklaring, der for alvor har bremset den stigende kurve.
I dag lever omkring hvert ottende menneske med svær overvægt, ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO. Antallet af overvægtige voksne er mere end fordoblet siden 1990. En ny teori forsøger nu at samle trådene i én samlet forklaring på fedmeepidemien.
Skriver mediet videnskab.
Flere modeller, men ingen fuld forklaring
Der findes i dag flere dominerende teorier om fedme. Nogle mener, det handler om kalorier. Andre peger på insulinpåvirkninger fra raffinerede kulhydrater, biokemiske ændringer i celler eller hormonforstyrrende kemikalier.
Men ifølge et nyt amerikansk studie, offentliggjort i International Journal of Obesity, er ingen af modellerne tilstrækkelige alene. Derfor har forskerne udviklet en samlet forklaringsmodel, der kombinerer kost, kemi, biologi og genetik.
Professor emeritus Robert Lustig fra University of California, der er medforfatter til studiet, forklarer, at hver model for sig ikke kan forklare fænomener som spædbarnsovervægt eller socialt betinget fedme. Der mangler sammenhæng.
Reaktive oxygenarter som nøgle
Ifølge forskerne bag det nye studie kan ændringer i kroppens stofskifte være nøglen. De peger på såkaldte reaktive oxygenarter (ROS) som et centralt bindeled mellem miljø, kost og fedmelagring. Disse stoffer påvirker cellerne, så kroppen i højere grad lagrer energi frem for at forbrænde den.
Fedme kan ifølge forskerne opstå som følge af et komplekst samspil mellem vores kost og kemikalier i miljøet. Her nævnes blandt andet PFAS, fødevareemballage, plastik og kosmetik som mulige faktorer.
Den sociale ulighed spiller en afgørende rolle
Danske professor emeritus Thorkild I.A. Sørensen mener, den nye teori har potentiale, men understreger, at forskerne mangler at tage højde for én væsentlig faktor: Social ulighed.
Ifølge ham er det netop i socialt udsatte grupper, at fedme rammer hårdest. En forståelse af kroppens biologiske respons på sociale udfordringer kan derfor være afgørende i fremtidens forklaringsmodeller og forebyggelsesstrategier.
