Voldsomt frontalt sammenstød på Fyn

112

29/12/2022

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Redaktionen

Torsdag eftermiddag skete der et voldsomt frontalt sammenstød mellem to personbiler. Sammenstødet skete i Nørre Aaby på Fyn

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag eftermiddag sendte Fyns Politi mandskab ud til et færdselsuheld på Hovedvejen i Nørre Aaby på Vestfyn.

Sammen med redningsmandskab, blev der ryddet op efter uheldet.

“Der er tale om to biler, der er stødt frontalt sammen på en ellers lige strækning. Men der er heldigvis ikke sket alvorlig personskade,” fortæller Milan Seyfabad, vagtchef ved Fyns Politi, til Presse-fotos.dk.

Politiet ved endnu ikke, hvad der skete, men de er i gang med at klarlægge, hvorfor bilerne er stødt sammen.