I løbet af natten til mandag blev politi og brandvæsen kaldt ud til kraftig bilbrand på Egelunden i Ishøj.
Her stod en handicapbus i lys lue. Bilen stod tæt op af en bygning og der var overhængende fare for, at ilden ville sprede sig til beboelsesområdet.
En forbipasserende person bemærkede, at der var en kørestolsslidske, der førte ind til huset. Den forbipasserende forsøgte derefter at få kontakt med beboerne, dog uden held.
Via bagsiden af huset lykkedes det til sidst for personen at komme gennem et vindue og vække beboerne i huset.
Sammen med beboeren i kørestol og yderligere en beboer, blev også en hund evakueret.
Kort derefter ankom brandvæsen og politi og brandfolk kunne påbegynde slukningsarbejdet.