Tragisk uheld: 9-årig dreng dræbt på stedet af dansk lastbil

112

06/10/2022

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Redaktionen

Onsdag aften var en dansk lastbil i Tyskland i området omkring Itzehoe cirka 80 kilometer syd for grænsen. Da skete der et tragisk uheld.

Da føreren af den danske lastbil skulle dreje til venstre, skulle en ni-årig dreng samtidig krydse vejen ved en fodgængerovergang sammen med sin cykel.

Lastbilchaufføren ramte drengen og fortsatte i første omgang med at køre uden at bemærke ulykken. Først efter 200 meter stoppede føreren lastbilen.

Vidner til ulykken tog sig straks af den meget alvorligt tilskadekomne dreng og alarmerede en ambulance og en akutlæge.

Drengens kvæstelser var dog så alvorlige, at han blev erklæret død på ulykkesstedet.

En bilinspektør skal nu klarlægge omstændighederne ved ulykken.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at lastbilchaufføren var skyld i ulykken.

Trafiklyset skulle have været grønt for ham. Politiet formoder, at drengen krydsede vejen, mens der var rødt lys.