Tragisk dødsfald: Brandvæsen tabte overvægtig pensionist

112

05/08/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Rikki Jørgensen

Det skulle have været en helt almindelig flytning af en patient, men i stedet udviklede det sig tragisk. En overvægtig pensionist blev tabt da hun skulle flyttes til en ambulance. Hun afgik ved døden efter faldet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kvinden på 75 år skulle reddes ud af en lejlighed i Regensburg-distriktet i Tyskland. Desværre gik aktionen helt galt, da brandfolkene endte med at tabe kvinden, der faldt flere meter ned for øjnene af redningsarbejderne. Kvinden døde af sine kvæstelser ved faldet.

Det var ambulancearbejdere, der havde tilkaldt brandvæsnet, fordi kvinden skulle på hospitalet. Desværre kunne ambulancearbejderne ikke selv få kvinden ud af lejligheden, hvorfor brandvæsnet kom til undsætning.

Det frivillige brandvæsen ankom og skulle hjælpe kvinden ud af lejligheden ved hjælp af en drejeskivestige. Uheldigvis faldt kvinden under aktionen. Der var flere meter ned, og kvinden døde af sin kvæstelser.

Ifølge en talsmand fra det lokale, frivillige brandvæsen havde de været tilkaldt tidligere. Her havde de hjulpet med at bære den overvægtige kvinde ud fra sin bolig i forbindelse med hospitalsbehandling.

"Det er det sidste, man ønsker sig som redningsmandskab. Vores formål er at hjælpe. Det en stor tragedie," sagde brandinspektøren Wolfgang Scheuerer til Bild.

Efter dødsulykken har de involverede brandfolk fået psykologisk krisehjælp. Politiet er i gang med en nærmere undersøgelse af de faktiske omstændigheder.

Alle involverede i ulykken er ifølge brandinspektøren nu repræsenteret af en advokat.