To personer fundet døde: Nu er der nyt

112

23/06/2022

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Redaktionen

I går morges kunne flere medier berette om to dødsfald på en adresse på Als. På det tidspunkt stod det ikke klart, hvad politiet stod overfor. Der blev mistænkt en kriminel handling. Det lader dog ikke til at være tilfældet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen om de mistænkelige forhold onsdag klokken 10:12.

Da politiet kom frem til boligen, der ligger i Kastanieparken i Augustenborg, kunne de konstatere, at to personer var døde.

Efter fundet af de to personer, gik efterforskere straks i gang med at efterforske på stedet, for at finde ud af, hvad der var sket, og om der lå en forbrydelse bag de to dødsfald.

Det lader dog ikke til at være tilfældet.

Politiet oplyser. at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at der er sket en kriminel handling, men der udestår dog yderligere efterforskning og tekniske undersøgelser, før politiet kan udtale sig endeligt om dette.

De afdøde er endnu ikke endeligt identificerede.