Sker til april - snart bliver din telefon et varslingssystem

112

10/03/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det skal supplere de fysiske beredskabssirener.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag skal man enten følge med i medierne for at blive advaret, og hvis det er en stor krise, bliver sirenerne rundt om i Danmark taget i brug.

For når der først sker noget, der kræver, at civilbefolkningen reagerer og følger myndighedernes anvisninger, gælder det om at få budskabet ud hurtigst muligt, så folk for eksempel kan søge indenfor og lukke døre og vinduer i forbindelse med farlig røg fra en brand.

Men i fremtiden vil de sirener, der altid bliver testet den første onsdag i maj kl. 12, bliver mindre vigtige i forhold til at redde menneskeliv.

Fra april indføres nemlig et digitalt varslingssystem, S!RENEN, som skal supplere de fysiske sirener og beredskabsmeddelelserne fra medierne.

Det skriver DR.

Cell broadcast

Det er Beredskabsstyrelsen, der i samarbejde med Rigspolitiet skal drive det nye system.

Derfor kommer der også til at være tale om envejskommunikation, så man ikke kan svare på beredskabsmeddelelserne.

S!RENEN er baseret på en teknologi, der hedder "cell broadcast", og den gør det muligt for myndighederne at sende advarsler ud via telemasterne til mobiltelefoner i et afgrænset område.

Myndighederne får derfor heller ikke nogen data om borgernes placering telefoner, når der sendes en advarsel.

"Med det her system får vi en måde at advare på, som går direkte ind på den enkeltes mobiltelefon, og udover at man kan høre de fysiske sirener, så står der, hvad der er sket, og hvad man skal gøre," siger Laila Reenberg, der er direktør ved Beredskabsstyrelsen, til DR.

Sådan fungerer S!RENEN

  1. Beredskabsmyndighederne rykker ud til en krise eller katastrofe. Hvis der er behov for varsling af borgere i området, kontakter de politiet.

  2. Rigspolitiet sender en advarsel ud til mobilnetværksoperatørerne.

  3. Mobilnetværksoperatørerne sender automatisk advarslen ud til de relevante telefonmaster i fareområdet.

  4. Telemasterne distribuerer advarslen ud til mobiler i det specifikke område.

  5. Borgere i området modtager en advarsel på mobiltelefonen.

  6. Meddelelsen er ikke en SMS eller en notifikation, men kommer direkte ind på telefonen, uden at man har installeret en app.

Kilde: Beredskabsstyrelsen og Politiet