”Hej mor. Min telefon er gået i stykker, og jeg har været nødt til at købe en ny. Derfor skriver jeg fra et nyt nummer. Vil du ikke overføre 6.000 kroner, så jeg kan betale for den nye telefon?”
Sådan kunne et eksempel på en sms til en tilfældig borger lyde, men i virkeligheden kommer beskeden ikke fra modtagerens barn, men fra en bedrager, der forsøger at snyde sig til penge.
I andre tilfælde forsøger svindleren med en lidt mindre direkte tilgang via flere sms-beskeder at opbygge modtagerens tillid til, at det rent faktisk er modtagerens søn eller datter, der skriver. Fælles for beskederne er, at de ofte indledes med ”Hej mor” eller ”Hej far”, og at der herefter på et tidspunkt sendes et ønske om at få økonomisk hjælp via overførsler fra netbank eller MobilePay.
30 sager - indtil videre
Sydøstjyllands Politi har i år registreret 30 sager, hvor der er skrevet ”Hej mor” eller ”Hej far”, og hvor svindlere altså udgiver sig for at være barn af den, de skriver til. Politikredsen opfordrer til, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man i god tro overfører penge.
”Det er altid en god idé at have en form for sund skepsis, når man ud af det blå pludselig bliver bedt om at overføre både mindre eller større beløb – også selvom det i første omgang for eksempel ser ud, som om henvendelsen kommer fra en søn eller datter, som man gerne vil hjælpe,” siger politikommissær Brian Kristiansen fra Sydøstjyllands Politi.
Politikommisæren opfordrer til, at man dobbelttjekker, at den person, som henvender sig og anmoder om penge, er den samme, som vedkommende udgiver sig for at være. Det gælder, uanset om vedkommende påstår at være dit barn, din bankrådgiver eller en helt tredje.
”Hvis du modtager opkald eller beskeder fra nogen, som beder om penge, så tag dig tid til at undersøge, om den, du er i kontakt med, nu også er den person, som vedkommende påstår at være. Det gælder naturligvis også, selvom vedkommende skriver, at situationen er akut, og at pengene skal overføres med det samme,” siger Brian Kristiansen.
Hvis man modtager en sms, hvor man bliver bedt om at overføre penge med det samme, så ring til dit barn eller bekendte på det nummer, du normalt plejer at kontakte dem på for at tjekke, om anmodningen faktisk er ægte.
Gode råd fra politiet
Overfør aldrig penge til personer, hvor du ikke er sikker på deres rigtige identitet.
Stol ikke på folk, der uopfordret kontakter dig og anmoder om, at du overfører penge. Virksomheder eller offentlige myndigheder vil aldrig ringe og bede dig om at overføre penge eller udlevere personlige oplysninger som MitID, kontooplysninger og lignende.
Hvis du er i tvivl, om personen, du taler med, udgiver sig for at være en anden, kan det være en god ide at dobbelttjekke det. Hvis det er en privatperson, kan du ringe op på det nummer, som du plejer at kontakte personen på. Hvis det er en virksomhed eller myndighed, kan du bede om at få personens navn og herefter ringe til virksomhedens eller myndighedens hovednummer og bede om at blive stillet om.
Brug ikke dit MitID til at godkende regninger eller andre betalinger, som du ikke selv sidder med.
Del aldrig personlige oplysninger om dit MitID – heller ikke til familie eller venner.
Hold dine personlige koder for dig selv.
Der findes flere gode råd til at undgå svindel på politiets hjemmeside:https://politi.dk/oekonomisk-svindel-paa-nettet/forebyg-oekonomisk-svindel-paa-nettet/borger
