Politiet beder om hjælp i eftersøgning: Tjek dit sommerhus for 43-årig savnet mand

112

09/01/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Nyt i sagen om den savnede Dennis Kuban. Politiet offentliggør samtidig nye billeder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Syd- og Sønderjyllands Politi har nyt i sagen om den 43-årige tyske statsborger, Dennis Kuban, som er meldt savnet.

Et vidne har med stor sandsynlighed set Dennis Kuban ved brugsen i Havneby efter hans forsvinden. 

Det peger i retning af, at han fortsat opholder sig på Rømø, og derfor beder politiet om, at alle sommerhusejere og dem, der har opsyn med sommerhuse på Rømø, kigger husene efter for at se, om den savnede mand har taget ophold der. 

”Vi har en klar formodning om, at han er her et sted. Han har det formentligt skidt og har brug for hjælp, så derfor skal vi have fundet ham hurtigst muligt”, siger efterforskningsleder Mads Dammark fra Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi har – sideløbende med efterforskningen – søgt efter den tyske statsborger både med hunde og helikopter, ligesom politiet i samarbejde med den lokale redningsstation har søgt i og omkring havnen. Uden resultat.

Mads Dammark og en række andre politifolk med hunde har onsdag igen søgt på Rømø og fortsat efterforskningen. 

Den 43-årige Dennis Kuban forlod sin bopæl i Tyskland før jul i nedtrykt sindstilstand, og siden har familien ikke set ham.

Hans bil blev juleaften fundet aflåst i Havneby på Rømø, hvorefter politiet blev kontaktet og iværksatte en eftersøgning. 

Signalement

Han beskrives som:

  • 178 cm høj

  • Brunt hår

Iført:

  • Sort jakke

  • Mintgrøn hættetrøje

  • Mørke jeans

  • Grå sko

 Har du oplysninger, så kontakt Politiets Servicecenter på tlf. 1-1-4. 

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi