Mistænkt for mindst 3 mord: Har arbejdet for Donald Trump

112

21/07/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Magnus Møller

I sagen om den mistænkelige seriemorder Rex Heuermann fra USA er der nu kommet endnu flere bizarre detaljer frem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 15. juli blev arkitekt Rex Heuermann fra New York anholdt, og han mistænkes for at have dræbt mindst tre kvinder i storbyområdet i USA's største by og efterladt ligene på Gilgo Beach.

Ifølge Daily Mail skulle Heuermann have arbejdet for Donald Trump. Ekspræsidentens firma hyrede arkitektens firma i 2018 til at forbedre den 72-etagers højhus på Wall Street i New York.

Konkret skulle det have drejet sig om renovering af kontorlokaler på 17. etage samt ændring af skillevægge og sanitetsfaciliteter, ifølge Daily Mail.

Projektets samlede omkostninger blev angiveligt omkring 200.000 dollars ifølge rapporten.

Udover den fornemme adresse på Manhattan var virksomheden, som Rex Heuermann grundlagde i 1994, også involveret i opførelsen af Nike- og Footlocker-butikker.

Det skriver Tag24.

Fældet af pizzabakke

Det er over et årti siden, de tre lig blev fundet, men det er altså først nu, ordensmagten i USA har fundet beviser nok til at kunne anholde den 59-årige arkitekt og familiefar.

Offentligheden er blevet chokeret over at høre, hvordan den mistænkte seriemorder øjensynligt har levet et dobbeltliv med både kone og børn, imens han har dræbt escortkvinder. Det skulle eftersigende være sket, imens konen og børnene var udenbys.

Sagen har været, og er stadig, genstand for mange konspirationsteorier og voldsom kritik af myndighederne i USA. Alle de dræbte kvinder arbejdede nemlig som escorter, og derfor er ordensmagten blevet beskyldt for ikke at tage mordene alvorligt.

Selvom sagen stammer tilbage fra 2010, kom der først et gennembrud i år 2023. Her lykkedes det nemlig efterforskere at matche DNA fra en pizzabakke, der var blevet efterladt i en skraldespand foran den mistænktes arbejdsplads, med DNA fundet på ofrene.

Den 59-årige arkitekt nægter sig skyldig i anklagerne og ser ifølge mandens advokat "frem til at kæmpe denne sag i en retssal og ikke i offentlighedens domstol".