Medarbejdere i Novo Nordisk evakueret af politiet: Flere områder afspærret

112

26/09/2022

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Redaktionen

Der er en stor politiaktion i gang omkring Novo Nordisk i Kalundborg.

Der er flere områder i Kalundborg, der netop nu er afspærret i forbindelse med en stor politiaktion ved Novo Nordisk.

Det sker efter mystik om indholdet i en lastbil. Medarbejderne er blevet evakueret. Ifølge Webmediet Presse-fotos.dk er der tale om en bombetrussel mod virksomheden.

Det er dog ikke bekræftet af Midt- og Vestsjællands Polit

Til gengæld er politiet massivt til stede i området.

"I forbindelse med at lastbil skulle aflæsse varer hos Novo Nordisk i Kalundborg, er der muligvis på grund af sprogforbistring opstået tvivl om, hvad der er ombord på lastbilen. Vi er derfor til stede i området med en del patruljer, indtil vi er helt sikre på at alting er som det skal være," oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.