Lastbilchauffør uden øjne: Hvordan kan han køre ind i den bro?

112

09/08/2022

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Redaktionen

Der har tidligere været problemer med bropåkørsler i Vejle by, men mange nye tiltag har reduceret antallet af gange lastbiler påkører byens broer. Denne gang spørger man sig selv, hvordan chaufføren overser broen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En kommentar i Facebookgruppen ‘Lastbilchauffør’, der er efterfulgt af et billede af en lastbil, der har kilet sig ind under en bro tæt på Vejle Sygehus har fået mange reaktioner. Kommentaren er 'Lige nu broen ved Vejle Sygehus – igen, igen, igen, igen, igen'.

Det er altså ikke første gang, at broen på Skovgade i Vejle er blevet påkørt af en lastbil. Broen er 3,5 meter høj, og rigtig mange lastbiler kommer i problemer, hvis de forvilder sig ned i byen. Derfor er der opstillet mange advarsler til chaufførerne, der skal være meget optaget af andre ting, hvis de ikke opdager, at de er på vej mod en bro, der er for lav i forhold til deres køretøj.

Sydøstjyllands Politi fik anmeldelse tirsdag formiddag omkring klokken 10.15 og kort efter var beredskabet på stedet.

Selvfølgelig er der debat om uheldet i Facebook-gruppen. De fleste stiller spørgsmål ved chaufførens opmærksomhed.

En person skriver bl.a. "Hvordan i helvede kan den slags lade sig gøre, er folk virkeligt så optagede af alt andet end at køre bil. For der er da ingen tvivl om at den kræver 4m frihøjde.”