Nicolai Pedersen
Nye EU-regler kan gøre det dyrt at pante.
Når man handler ind, er det efterhånden blevet en fast rutine at tage tomme flasker og dåser med retur.
De fleste danskere kender lyden fra pantautomaten og den lille kvittering, der følger med.
For mange er det blevet en naturlig del af hverdagen, som både gavner økonomien og miljøet.
Samtidig fylder snakken om genbrug og bæredygtighed mere end nogensinde før.
Det mærkes også i de små vaner, som tilsammen kan gøre en stor forskel.
Danskerne har nemlig aldrig været bedre til at aflevere pant.
Nye opgørelser fra Dansk Retursystem viser, at danskerne i 2025 afleverede omkring 2,2 milliarder flasker og dåser. Sammenlignet med året før er der tale om en fremgang på 88 millioner enheder, og udviklingen har været tydeligt stigende siden 2019.
Hos Dansk Retursystem peger man på, at de mange returnerede emballager har en direkte effekt på klima og ressourceforbrug.
“Jo mere danskerne panter, des større miljø- og klimagevinster kan vi opnå. Når flasker og dåser pantes i stedet for at blive smidt ud som affald, kan vi holde drikkevareemballagerne i et lukket kredsløb. Det betyder, at de kan genanvendes i højeste kvalitet og bliver til nye dåser og flasker igen – såkaldt closed loop, der sparer råstoffer og energi. Derfor gør det en stor forskel, at danskerne panter i så stort omfang,” siger administrerende direktør i Dansk Retursystem, Kasper Qvant Schmidt.
Mere end ni ud af ti emballager blev afleveret igen. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit panter én enhed om dagen.
Nye krav
Samtidig står nye EU-regler til at ændre rammerne for det nuværende system.
Der lægges op til, at genbrugsflasker skal fylde mindst 10 procent i 2030 og helt op til 40 procent i 2040.
Ifølge Dansk Retursystem kan det blive dyrt for både producenter og forbrugere, uden at det nødvendigvis gavner klimaet.
En analyse fra Teknologisk Institut peger på, at genbrugsflasker ikke automatisk er bedre for klimaet end de nuværende løsninger i Danmark.
Kan blive dyrere
Hvis reglerne bliver indført, kan det kræve store investeringer i nye anlæg, logistik og plads i butikkerne.
Konsekvensen kan blive, at forbrugerne ender med at betale mere for drikkevarerne.
“Vi har allerede en cirkulær infrastruktur, som både miljø og marked nyder godt af. At indføre flere genbrugsglasflasker vil ikke vil give reelle klima- eller miljøgevinster, men vil i stedet pålægge danske bryggerier store omkostninger, reducere effektiviteten i pant- og retursystemet og i sidste ende føre til højere priser og ringere udvalg for forbrugerne. Derfor bør Folketinget og den kommende regering søge en undtagelse hos EU-Kommissionen, så flasker og dåser i pant- og retursystemet fritages fra EU’s genbrugskrav,” siger Kasper Qvant Schmidt.
I dag er der stor valgfrihed på markedet, og antallet af produkter er vokset markant de seneste år.
Pant er stadig en vane, danskerne bakker op om, og meget tyder på, at den kun bliver endnu vigtigere fremover.
