Lastbil i brand på motorvej, giv plads til brandvæsnet

112

25/11/2022

Foto: Østjyllands Brandvæsen
Foto: Østjyllands Brandvæsen

Skrevet af J. Bøgen

Man kan passere, men myndighederne opfordrer folk til at køre af motorvejen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredagens eftermiddagstrafik er startet dramatisk.

På E45 Østjyske Motorvej er en lastbil nemlig brudt i brand, og der flyver kraftig røg ind over både nord- og sydgående retning.

Samtidig er højre spor spærret i nordgående retning.

Det er mellem afkørsel 51 Skanderborg N og Motorvejskryds Aarhus Syd, at lastbilen står i flammer, og selvom den står i nødsporet, er højre spor altså lige nu spærret.

Der er stadig to spor farbare, men myndighederne opfordrer trafikanter til at køre af motorvejen, så brandvæsnet kan udføre deres arbejde i sikkerhed.

Kør af motorvejen allersenest ved 51 Skanderborg N og tag enten rute 511 nordpå vest om Aarhus, indtil du når Rute 15 Silkeborg Motorvejen. Her kan du køre mod Aarhus Vest og køre på E45 Østjyske Motorvej igen.

Hvis du skal ind til Aarhus Syd, skal du køre af det samme sted, men tage Rute 170 nordpå, til du når 1 Hasselager V. Her kan du igen køre på Aarhus Syd Motorvejen.