3 ud af 4 er i tvivl: Ved du, hvad dette vejlskilt betyder?

112

22/02/2024

Foto: Google Street View
Foto: Google Street View

Skrevet af J. Bøgen

Det kan hurtigt føre til uheld, hvis to trafikanter er uenige om reglerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er mange skilte at holde styr på det i trafikken, så der er ikke noget at sige til, at det ikke er alle bilister, der har lige godt styr på dem alle.

Det er imidlertid noget problematisk, når størstedelen faktisk er i tvivl om en bestemt type vejskilt - og det skilt, denne artikel handler om, er det faktisk kun en ud af fire, der har styr på, ifølge FDM.

Det vil altså sige, at tre ud af fire danske bilister laver fejl, når de nærmer sig skiltet!

Du kender situationen: Du kommer kørende i din vejbane, og længere fremme bliver din vejbane lagt sammen med en ved siden af dig. Du vil selvfølgelig gerne køre ordentligt i forhold til de andre trafikanter, men hvordan du skal gøre det, kommer an på hvilket skilt, der dukker op i vejsiden.

For er det en sammenfletning eller et vognbaneskift, du skal lave?

Striber gør forskellen

Det du ser på tavlen øverst i artiklen, er en sammenfletning. Dette er selvom, at det til al forveksling ligner skiltet for vognbaneskift, som er det skilt, kun en ud af fire er sikker på reglerne omkring.

Der er dog en detalje på skiltet med vognbaneskift, som gør, at du altid kan genkende det. Modsat skiltet for sammenfletning, er der nemlig stiblede linjer ned igennem skiltet, når det er vognbaneskift.

Spørgsmålet er jo så, hvad reglerne siger for de to skilte, og det kan groft sagt deles op i, om det kun er en eller begge bilister, der skal tage højde for de andre trafikanter.

Ved en sammenfletning skal begge biler nemlig tage højde for hinanden, og grundreglen er, at det er den bil, der er tættest på sammenfletningen, der har forkørselsesret.

Ved vognbaneskift er det den person, der skal skifte bane, der skal sikre, at vedkommende ikke er til gene for den øvrige trafik. Det er altså den ene person, der bærer alt ansvaret.

Hvis du lige vil være helt sikker, så har FDM lavet en video, hvor reglerne for netop de to skilte bliver gennemgået - du kan se den herunder!