"INGEN vil nogensinde anmode om dette" - politikreds med kraftig advarsel

112

19/02/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Sidste uge sluttede med en kraftig advarsel til os danskere.

"INGEN vil anmode om dette over telefonen."

Sådan lyder advarslen fra Fyns Politi i et opslag på X, hvor der advares mod svindel.

Overfor Ekstra Bladet fortæller politikredsen, at svindlerne i denne omgang tager kontakt til deres offer og udgiver sig for at være fra NSK - National enhed for særlig kriminalitet, også kendt som Bagmandspolitiet.

Det kan man bekræfte efter at have fået en anmeldelse fra en person, som har været udsat for netop dette, skriver Ekstra Bladet.

Det bad svindleren om

Offeret forklarede, at svindleren hævdede, at der var blevet hævet et mistænkeligt beløb fra anmelderens konto, hvorfor han bad ham om at logge ind med MitID.

I den forbindelse understreger Fyns Politi, at politiet aldrig nogensinde vil anmode om sådan noget.

Opkaldet kom fra nummeret 66141448. 

Anden politikreds, anden advarsel

Og som om det ikke skulle være nok, så har også Nordjyllands Politi været nødt til at melde ud og advare mod svindlere.

Her er det dog rettet dem, der benytter sig af deepfakes.

"Deepfakes er en teknologi, hvor man ved kunstig intelligens kan manipulere menneskers stemmer og ansigter, og på den måde skabe en tro digital 'kopi' af en person," oplyser politiet. 

På den måde kan svindlere udgive sig for at være hvem som helst - et familiemedlem, bankrådgiver eller andre.