Fragtskib stødt på grund i dansk farvand

112

15/07/2022

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Kathrine Frich

Torsdag eftermiddag stødte fragtskibet Viktoria-B fra Antigua og Barbuda på grund ud for Hundested i Nordsjælland.

Torsdag er et fragtskib gået på grund 

Det skriver SN

Politiet modtog en anmeldelse om at et fragtskib var stødt på grund klokken 13.36. Skibet sidder fast i vandet mellem Lynæs og Hundested.

Skibet, der hedder Viktoria-B er sejlet fra Polen og var på vej til Frederiksværk, da det gik galt. Præcis hvad der skete er dog ikke klarlagt endnu. 

Ingen risiko for miljøforurening

Ifølge Nordsjællandspoliti er der ikke risiko for miljøforurening. 

Forsvarskommandoen, der står for at koordinere opgaver på havet, har haft et miljøteam ude og kigge på skibet. 

"Vi regner også med at aflægge skibet endnu et besøg, inden det bliver mørkt" oplyser vagthavende hos Forsvarskommandoen.

Miljøteamet vil igen fredag være ved skibet.

Skal slæbes fri fredag

Fredag formiddag vil der blive gjort et forsøg på at få fragtskibet fri. 

Det vil ske med hjælp fra en slæbebåd. 

"Der er rekvireret en slæbebåd og både den og miljøteamet vil forventeligt være på plads ved skibet fredag formiddag, når det er højvande," siger vagthavende ved Forsvarskommandoen.

Viktoria-B er 89 meter langt og 13 meter bredt. Det har en dybdegang på 2,9 meter, oplyser sitet Vesselfinder.com.