Det er en forfejlet løsning at tillade lydovervågning i landets butikker.
Så kontant lyder meldingen fra HK Handel, der er landets største fagforening for butiksansatte.
Reaktionen kommer efter, at et bredt flertal i Folketinget torsdag har vedtaget et nyt lovforslag, som blandt andet giver butikkerne mulighed for at lydoptage.
"Det er et politisk fejlskud, fordi det slet ikke tager højde for, hvor ubehagelig og indgribende lydovervågning er for de ansatte, der arbejder i landets butikker. Det vil fremover blive meget lettere for arbejdsgiverne at optage og gemme de ansattes samtaler med hinanden, og derfor er de nu i stor risiko for at få krænket deres privatliv. Lydovervågning er derfor set med mine øjne et helt uproportioneret værktøj at gribe til", siger Mette Høgh, formand i HK Handel.
"Det havde været mere klædeligt, hvis man fra politisk side havde hørt på dem, der repræsenterer medarbejderne. Det er trods alt de ansatte, som rent faktisk skal arbejde under denne ordning."
Skal give sikrere hverdag
Lydovervågning er et ud af flere initiativer, der hører ind under udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”, der har til formål at bekæmpe forskellige typer kriminalitet – heriblandt butikstyveri.
Dog tvivler HK Handel på, at initiativet får den ønskede effekt.
"Jeg har hele tiden savnet evidens for, at lydovervågning kan være med til at forebygge butikstyverier. Vi taler jo om en lydløs forbrydelse, som man allerede i dag kan bevise gennem billedovervågning i butikkerne. Derfor er jeg helt uforstående over for, hvilke butikstyverier man vil opklare med lydovervågning", siger Mette Høgh.
Justitsministeren har tidligere understreget, at brugen af lydovervågning fortsat skal følge databeskyttelsesforordningen, som blandt andet fastslår, at der ikke må anvendes lydoptagelse, hvis man kan gøre brug af andre, mindre indgribende foranstaltninger i arbejdet med at forebygge butikstyveri.
I praksis frygter HK Handel dog, at der langt fra i alle butikker vil blive lavet den nødvendige afvejning, inden man tager lydovervågning i brug.
"Lydovervågning har været et stort ønske fra arbejdsgiverne, og vi ved fra erfaring, at sådanne initiativer breder sig hurtigt. Så jeg er virkelig bekymret for, at det bliver det rene vilde vesten ude i butikkerne på det her område. Derfor har vi også tænkt os at følge udviklingen nøje, og så vil vi selvfølgelig gribe ind, hvis vi hører om overtrædelser", siger Mette Høgh.
Loven træder i kraft d. 1. februar 2025.
Et skridt mod totalovervågning
Ingeniørforeningen IDA går endda så langt som at kalde den nye lov for at skridt på vejen mod totalovervågning af borgerne.
Foreningen ser med stor alvor på, at butiksansatte fremover skal affinde sig med, at arbejdsgiveren optager deres samtaler med kunder og kolleger fra de møder på job og til fyraften.
”Én ting er, at kunderne risikerer at få optaget deres samtaler, som måske rummer detaljer om deres privatliv. Noget andet er de ansatte, der ikke længere frit vil kunne drøfte personalemæssige eller personlige emner i fortrolighed, fordi alt bliver optaget. Der er tale om overvågning af medarbejderne i en helt uhørt skala, og lydoptagelser kan let misbruges af arbejdsgiveren og stille medarbejderne i en dårlig situation”, siger Malene Matthison-Hansen, der er formand for Ansattes Råd i IDA.
I lovforslaget hedder det, at butikkerne i dag har svært ved at dokumentere, når butikstyve truer butiksansatte, og det vil lydoptagelser angiveligt kunne ændre.
Men den præmis køber Malene Matthison-Hansen ikke:
”Konstant lydoptagelse er voldsomt indgribende for alle parter. Hensynet til de ansattes arbejdsforhold bør vægte højere end ønsket om at indføre skjulte optagelser af samtaler med kunderne. Problemet bør kunne løses ved, at medarbejderne kan trykke på en optageknap, hvis der er optræk til en ubehagelig situation med en kunde”, siger hun.
Loven træder i kraft d. 1. februar 2025.
