I weekenden kom regeringen og Beredskabsstyrelsen med noget, eksperter og mange danskere har sukket efter: En liste med anbefalinger til, hvad danskerne skal have på lager i tilfælde af kriser.
En af de ting, danskerne anbefales at have liggende, er jodtabletter, som man skal bruge i tilfælde af en nuklear krise.
Det er imidlertid ikke alle, der kan få gavn af netop de piller. Faktisk er det ifølge eksperter kun, hvis du er gravi, ammende eller under 40 år generelt, du skal tage dem i tilfælde af problemer.
Og nu tænker du måske, at en nuklear krise da ikke ligefrem er det første listen over mulige trusler mod danskernes sundhed - og du har til dels ret, hvis vi tænker i form af en atomkrig.
Men hvad mange danskere ikke ved er, at en sådan krise ikke behøver at opstå som følge af et angreb.
Atomdrevne isbrydere
I forbindelse med, at de mange pakker jodtabletter er på vej til Danmark, har DR nemlig talt med chefen for strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen, Kresten Breddam.
Og han fortæller, at selvom trusselsbilledet, når det kommer til nukleare ulykker ikke har ændret sig i mange år, så skal der ikke andet end et uheldigt skib til, før der kan være problemer.
"Der kommer af og til en russisk isbryder, som typisk drives af en atomreaktor. Hvis der går hul på sådan en, kan der komme radioaktive stoffer i luften," siger han.
Derudover kan radioaktivt stof sprede sig over meget store arealer i tilfælde af uheld på atomkraftværker - og sådan nogle ligger der altså i både Sverige, Finland og Frankrig.
For at give et eksempel på, hvor langt radioaktivt stof faktisk kan sprede sig, kan vi tage et kig på den vel nok mest kendte atomulykke, vi kender til: Tjernobyl-katastrofen.
Vil tage 100.000 år
Tjernobyl-ulykken fandt sted lørdag den 26. april 1986 på Tjernobyl-atomkraftværket i de nuværende Ukraine, da værkets reaktor nummer fire eksploderede.
Som følge af ekplosionen blev der sendt en radioaktiv sky ud i atmosfæren, og der blev faktisk målt forhøjede niveauer af radioaktivitet i både Europa, Skandinavien og det østlige USA.
Det skønnes, at det kan tage op til 100.000 år, før radioaktiviteten fra ulykken er væk.
Det er vigtigt at understrege, at der dengang ikke blev vurderet at være nogen særlig sundhedsmæssig risiko i Danmark i forbindelse med uheldet. Samtidig er nutidens atomkraftværker også markant mere sikre, end Tjernobyl, der lå i det vestlige Sovjetunionen, var.
Tjernobyl ligger omkring 1400 km fra Aarhus. Til sammenligning ligger atomkraftværket Ringhals lige syd for Göteborg i Sverige omkring 170 km fra Aarhus.
Her er myndighedernes kriseråd
Alle danskere skal være forberedt på at kunne klare sig i tre døgn og anbefales derfor have:
Tre liter vand per døgn for hver person i husstanden
Mad, der ikke skal tilberedes, og som kan klare sig uden at være på køl eller frost
Nok medicin af det, man normalt tager, samt en førstehjælpskasse og jodtabletter til personer under 40 år
Hygiejneartikler som toiletpapir, hånddesinfektion, vådservietter, bind og tamponer klar til tre døgn
Batterier, powerbank eller andet, der kan bruges til at holde liv i nødvendige kommunikationsredskaber
FM-radio, der kører på batteri, håndsving eller solceller
Stearinlys eller lommelygte hvis strømmen går
Kontanter og fysiske betalingkort
Andet til husstanden, eksempelvis dyremad til kæledyr
Kilde: Beredskabsstyrelsen
