Dræbt foran børnene: Hemmelig GPS spiller nøglerolle i mordsag

112

14/05/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Mathias Hildebrand Torp

I Aalborg er en gruopvækkende sag kommet for retten, hvor en 53-årig mand anklages for at have likvideret sin ekskone mens parrets børn var tilstede.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 41-årig kvinde havde aktiveret sin overfaldsalarm, hvilket gjorde at Nordjyllands Politi hurtigt var på pletten, da hun blev skudt i hovedet af sin eksmand foran parrets to børn.

Desværre stod kvindens liv ikke til at redde. Et skud i hovedet var ikke chokerende fatalt selvom politiet ankom få minutter efter alarmen blev udløst.

Manden, der i dag er 53, kom i tirsdag for retten, da sagen fik sin begyndelse.

Det skriver TV2 på deres hjemmeside.

Nægter stalking og chikane

Udover mordet er manden også anklaget for 39 andre forhold, heriblandt chikane og trusler samt brud på de tilhold ekskonen havde imod ham. Kort efter mordet skulle han have været mødt i retten, hvor han også var tiltalt for ovenstående forhold.

Han tilstår at have begået drabet samt besiddelse af mordvåbnet, men han erkender ikke, at have hverken truet eller chikaneret offeret.

Det bliver dog en svær sag for den tiltalte at føre. Kvindens overfaldsalarm begyndte nemlig at optage lyde efter den blev aktiveret. Lydfilerne vil blive brugt som led i bevisbyrden mod manden, da de kan være med til at skabe et klart billede over minutterne mellem den blev aktiveret og mordet fandt sted.

Derudover eksisterer der også en videooptagelse et vidne fik lavet, da hun hørte spektakler op til hændelsen..

Sporede eksens bil

Et andet bevis som anklagemyndigheder vil bringe i sagen er, at de påstår, at manden ulovligt sporede hendes bil. Dette mener de, at de kan bevise.

Det mener de på den baggrund, at politiet i forbindelse med efterforskningen fandt en app på tiltaltes telefon, der var knyttet til en GPS i hendes bil.

GPS'en var blevet påsat bilen, uden kvindens vidende, ved hjælp af en magnet. Politiet kan desuden se, at han ad flere omgange har brugt appen til at anskaffe sig bilens GPS-koordinator og på den måde holde styr på hendes gøren og laden - heriblandt på morddagen.

Manden har allerede tilstået køb og påsætning af GPS'en.