Det Hvide Hus i Washington ramt af lyn: To døde

112

05/08/2022

Foto: Twitter
Foto: Twitter

Skrevet af Redaktionen

En vild video florerer lige nu på Twitter. Her kan man se et lynnedslag, der brager ned i Det Hvide Hus i Washington. Lynnedslaget endte med at tage livet af to personer.

Det var et ældre par i 70'erne, der desværre afgik ved døden efter et lynnedslag ved Det Hvide Hus i Washington DC.

I alt blev fire personer ramt, men det ældre par stod altså ikke til at redde. De to sidste er lige nu i kritisk tilstand.

Det skriver CNN.

Lynnedslaget blev overværet af park-politiet og Secret Service, idet lynet slog ned lige over for Det Hvide Hus.

Til medierne fortalte de efterfølgende, at de med det samme kontaktede ambulancer, brandvæsen og det lokale politi.

Herefter påbegyndte de førstehjælp. Desværre stod to af de fire personer, der blev ramt af lynet, ikke til at redde.

Lindsay Watts, der er journalist på Fox News, har efterfølgende delt en video af lynet på Twitter.

Videoen kan ses nedenfor.