Bredt politisk flertal: Politiet får grønt lys til kontroversiel teknologi

112

05/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

I første omgang vil politiet få mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse i efterforskningen af sager om blandt andet alvorlig personfarlig kriminalitet som drab, grov vold og voldtægt.

I kølvandet på en række alvorlige, banderelaterede sager om rekruttering af unge svenskere til at begå drab i Danmark skal politiet nu implementere en digital løsning med objekt- og mønstergenkendelsesteknologi, herunder ansigtsgenkendelsesteknologi.

Det er regeringen blevet enig med SF, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om efter et møde i Justitsministeriet i går. Her præsenterede Rigspolitiet politiets oplæg til brug af objekt- og mønstergenkendelse, herunder ansigtsgenkendelsesteknologi, for partierne bag aftalen om bandepakken.

Det betyder, at politiet får mulighed for at søge efter objekter og ansigter på tværs af videomateriale, som politiet indhenter i forbindelse med efterforskning af en konkret sag, men ikke for at anvende ansigtsgenkendelse i realtid.

Politiet vil i første omgang bruge ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen af alvorlig personfarlig kriminalitet som for eksempel drab og voldtægt samt i sager af betydning for statens sikkerhed og i særlige operative situationer. Det gælder blandt andet såkaldte ”manhunt”-situationer, hvor politiet eftersøger en farlig gerningsperson. Gennemgang af videomateriale i sådanne situationer foretages i dag manuelt af efterforskere og tager derfor lang tid, ligesom det lægger betydeligt beslag på politiets ressourcer.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger:

"Politiet vurderer, at det her værktøj kan være en stor hjælp i opklaringen af de groveste forbrydelser. Teknologien løfter ikke bare kvaliteten af efterforskningen. Den sparer også tid, som er en helt essentiel faktor i efterforskningen. Nu får politiet i første omgang mulighed for at bruge blandt andet ansigtsgenkendelse i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet og i sager med betydning for statens sikkerhed. Danskernes tryghed og sikkerhed er afgørende for mig, og den er jeg villig til at gå langt for. Jeg ved, der er forskellige holdninger blandt partier og organisationer til brugen af ansigtsgenkendelse. Men jeg er i denne sammenhæng mest optaget af, at politiet får de rigtige værktøjer til at bekæmpe kriminalitet."

Politiet opruster også på dekryptering og efterforskningsindsatsen på bandeområdet

Foruden implementeringen af ansigtsgenkendelsesteknologi styrkes efterforskningsindsatsen i Københavns Politi dedikeret til indsats mod fænomenet ”crime as a service”, hvor organiserede kriminelle – ofte via krypterede tjenester – bestiller andre til at begå kriminalitet på deres vegne. Det giver blandt andet bedre muligheder for at gå efter bagmændene til alvorlig personfarlig kriminalitet og sikre de aktuelle straffesager den hurtigst mulige vej igennem retssystemet.

Samtidig styrkes politiets kapacitet til efterforskning af alvorlig kriminalitet, der udbydes, planlægges og/eller faciliteres ved brug af krypteret kommunikation på for eksempel krypterede besked-tjenester eller dark web.

Justitsministeren har i dag orienteret Folketingets Retsudvalg om politiets brug af ansigtsgenkendelse i efterforskningen.

Læs orienteringen her.

Baggrund

De retlige rammer for behandling af personoplysninger – herunder behandling af biometriske data som for eksempel ansigtsgenkendelse – følger af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven samt retshåndhævelsesloven for retshåndhævende myndigheder. Politiet har mulighed for at anvende ansigtsgenkendelse inden for disse rammer.

Politiet anvender i dag ansigtsgenkendelsesteknologi som et værktøj til digitaliseret offergenkendelse af børn, der udsættes for seksuelt misbrug.

Skulle der opstå behov at ændre den retlige ramme, vil det ske under sædvanlig inddragelse af Folketinget.