Bedrageri for 900 millioner kroner: 53-årig sjællænder sigtet

112

12/11/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er potentielt mere end 800 ofre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har anmodet Retten i Lyngby om et retsmøde i en sag mod en 53- årig mand fra Nordsjælland, der er sigtet i en sag om bedrageri for omkring 900 millioner kroner gennem en spilleforening, der bestod af mere end 800 medlemmer.

Det skriver NSK i en pressemeddelelse.

Sagen angår bedrageri over for spilleforeningens medlemmer, der efter sigtelsen blev forledt til at tro, at deres indskud blev spillet på sportskampe hos en etableret spiludbyder, og at der på den måde blev skabt gevinster til udbetaling til medlemmerne.

Et såkaldt ponzi-scheme

De udbetalinger, der blev foretaget fra spilleforeningen til medlemmer, stammede fra andre medlemmers indskud, et såkaldt ponzi-scheme.

Endvidere menes den sigtede at have anvendt store beløb fra spilleforeningen til uvedkommende formål.

Den 53-årige blev sammen med flere andre anholdt i en koordineret aktion i januar 2024, og har siddet varetægtsfængslet siden. 

Retsmødet er berammet til den 2. og den 6. december 2024.