Tirsdag d. 31. januar parkerede en ambulance foran Café Domhuset på Frederiksberg. Forbipasserende og gæster på caféen har nok med det samme krydset fingre for, at der ikke var sket noget alvorligt, og ambulancen havde da heller ikke blinkene tændt.
Det vist sig imidlertid, at der slet ikke var sket noget - til trods for, at de to ambulancereddere gik ind på det brune værtshus i fuld uniform og efterlod den ulovligt parkerede ambulance ude foran.
Da de to reddere trådte ind ad døren gik de i stedet mod en gruppe af deres kolleger, der sad på Café Domhuset, og sluttede sig til dem - og de to reddere var altså stadig på vægt.
'Det nævnte ambulanceberedskab var vagtsat 31. januar 2023 og havde været ude på en opgave, som var afsluttet 22:29, hvorefter beredskabet meldte fri og var på vej hjem til basen.'
'Beredskabet meldte ’hjemme på basen’ kl. 22.36, hvor de parkerer uden for værtshuset, der ligger lige over for Frederiksberg Brandstation, som er beredskabets normale base. Beredskabet har under hele forløbet været tilgængeligt for Regionens Vagtcentral,' skriver Region Hovedstadens Akutberedskabet ifølge Ekstra Bladet.
Hård overgang til ny kontrakt
Men blev der gjort et stop på et ryger-værtshus med en ambulance?
Forklaringen på den uheldige episode skal findes i overgangen til en ny kontrakt, der gik i gang d. 1. februar. Fra den dag var det nemlig ikke længere Hovedstadens Beredskab, der skulle køre ambulancer.
Derfor havde det været en følelsesmæssigt tung dag for ambulancepersonalet, hvilket også forklarer, hvorfor det var vigtigt for dem at kunne være sammen netop den aften.
Ifølge Region Hovedstadens Akutberedskab sad ambulancefolkene i caféens ikkeryger-afsnit og drak vand. Desuden var det kun de to reddere, der parkerede ambulancen ulovligt, der var vagtsat, og de var desuden hele tiden tilgængelige, hvis de blev kaldt ud til en hændelse.
Taxakørsel
Ifølge kilder, som Ekstra Bladet har talt med, sad ambulancefolkene på caféen i omkring 20-30 minutter, inden de forlod stedet med deres kolleger under armen.
Efterfølgende hoppede fire af de civilklædte ambulancefolk ind bagerst i ambulancen, hvor både båre og medicinsk udstyr er. De blev så kørt videre i bedste taxastil og sat af på Vesterbrogade.
Overfor Ekstra Bladet har Akutberedskabet beklaget hændelsen og forklaret, at de har indskærpet over for det pågældende ambulancepersonale, at parkeringen var ulovlig, og at deres deltagelse på værtshuset, imens de var på vagt, ikke var passende.
Derudover er det blevet indskærpet, at det er uacceptabelt at tage civile uden ærinde med i ambulancen.
Om sagen har, eller vil få, nogen konsekvenser for de to ambulancefolks ansættelser, er uvist, da akutberedskabet ikke kommenterer på personaleanliggender.