Advarsel fra Apple: Du må aldrig ignorere det, hvis de iPhone gør dette

112

20/04/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er godt nok skræmmende!

For iPhone-brugere gælder det om at spidse ører.

Sagen er nemlig den, at Apple har udsendt en advarsel til alle dem, der ejer en iPhone, da brugere i 92 forskellige lande er blevet ramt af et omfattende hackerangreb.

Det skriver B.T..

Apple skriver dog ikke hvilke specifikke lande, der er blevet ramt af det, de kalder for 'mercenary spyware attack'.

Ekstraordinært farligt

Dette 'spyware attack' er særligt farligt, da det er målrettet enkeltpersoner baseret på deres identitet og professionelle aktiviteter:

"Apple har opdaget, at du er blevet udsat for et 'mercernary spyware attack' (et meget målrettet malware-angreb, red), der forsøger at kompromittere din iPhone, der er forbundet med dit Apple ID-xxx", lyder meldingen.

Spyware-angreb af denne type er kendt for deres evne til at inficere enheder på en måde, der næsten er umulig at opdage for brugeren.

Angrebet involverer installation af spionprogrammer, som kan aflytte samtaler, spore bevægelser og stjæle følsomme data uden ejerens viden eller samtykke:

"Selvom det kan være svært at opdage sådanne angreb, har Apple stor tillid til denne advarsel - tag den venligst alvorligt."

Samarbejder med myndighederne

Det er værd at bemærke, at sådanne angreb kræver omfattende ressourcer og planlægning.

Det løber op i flere millioner dollars at udføre og kan være vanskeligt at opdage på telefonen.

Ifølge Apple bliver denne type af hackerangreb udført af efterretningstjenester og politiet.

Apple har dog ikke kunnet fastslå præcist, hvem der står bag det aktuelle angreb.