78-årig kvinde sigtet for overvågning - kamera var placeret forkert

112

03/02/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Den regel er der mange, der ikke har styr på.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der kommer flere og flere overvågningskameraer i samfundet, ikke mindst i takt med, at kameraerne bliver billigere og nemmere at installere i private hjem.

Men hvis du gerne vil sikre dit hjem mod ubudne gæster, gør du klogt i at have styr på, hvordan du placerer dit kamera.

En 78-årig kvinde kan nemlig nu se frem til en bøde, og potentielt en tur i retten, på grund af et overvågningskamera ved et sommerhus.

Filmede offentlig vej

Ifølge TV 2 Øst indgav en borger nemlig en anmeldelse til politiet om, at et overvågningskamera var monteret forkert ved et sommerhus på Bøtø på Falster.

Årsagen til, at det var monteret forkert, var, at det filmede ud modnabogrundene.

Politiet tog ud for at se på sagerne, og kameraet var ganske rigtigt monteret, så det filmede en offentlig vej.

Det var det, der bragte den 78-årige kvinde i fedtefadet - det er nemlig ikke tilladt at tv-overvåge gader, veje, pladser og lignende områder, der benyttes til almindelig færdsel.

Derfor blev kvinden sigtet for overtrædelse af loven om tv-overvågning.