En 53-årig er blevet tiltalt for at have dræbt sin samlever. Drabet skete i januar i Ebeltoft udenfor parrest hjem.
I anklageskriftet står der, at hun er blevet stukket ihjel og havde 78 læsioner på kroppen
Det skriver BT
Stak hende med to knive
"De mange stik og læsioner viser, at det har været et meget voldsomt overfald, og ud fra politiets efterforskning er det vores vurdering, at det var den 53-åriges hensigt at slå sin samlever ihjel," udtaler specialanklager Birgitte Ernst i en pressemeddelelse.
Det står yderligere beskrevet i anklageskriftet, at manden har stukket og skåret i den 50-årige Britt Kaiser Palmgren med to knive.
Manden er udover drabet også tiltalt for drabsforsøg, da han også tog kvælertag på kvinden. Ydermere er han tiltalt for at have været voldelig overfor hende forud for drabet.
Erkender vold med døden til følge
Politiet modtog et alarmopkald omkring overfald på adresse i Ebeltoft lørdag d. 22. januar klokken 23.46
"Da de kommer frem, er kvinden svært tilskadekommen, og kort tid efter erklæres hun død på stedet, sagde Mikkel Møldrup," vagtchef ved Østjyllands Politi, efterfølgende.
Den 53-årige mand blev efter drabet anholdt i Aarhus og blev fremstillet i et grundlovsforhør dagen efter, den 23. januar. Han har nægtet sig skyldig i drab, men erkender vold med døden til følge.
Bliver man i Danmark dømt for vold med døden til følge vil man typisk få mellem tre og seks års fængsel, mens en dom for drab som udgangspunkt medfølger en 12 års fængselsstraf, men kan give helt op til livstid.